Tomatsauce kan bruges til diverse pastaretter, og det er både hurtigt og nemt selv at lave en tomatsauce med masser af smag. (©DR)

Nem tomatsauce til pasta

Tomatsauce på glas er dyrt og har typisk en masse tilsat sukker, så hvorfor ikke lave tomatsaucen selv. Kok Jesper Vollmer laver i programmet 'Spis og Spar' denne nemme og lækre opskrift på en hjemmelavet tomatsauce, der er perfekt til pasta, og som koster under halvdelen af den færdiglavede.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 dåser flåede tomater
  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 kviste frisk timian
  • 1 knivspids chilipulver
    (efter smag)
  • 1 tsk. salt
  • 1 knivspids peber

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg og steg dem gyldne i olivenolie. Ved at karamellisere løgene, undgår man at skulle tilsætte sukker til tomatsaucen.
  2. Hæld de flåede tomater på. Tilsæt timian, lidt chilipulver, salt og peber og smag til.
  3. Saucen kan bruges som den er nu med lidt bid i løg og hvidløg, eller den kan koges videre og koge lidt ind for en mere intens tomatsmag. 


Opskriften findes i samlingen

Skønne og nemme pastaretter