En pande er alt, hvad du skal bruge for at få det sublime ud af din pizzabagning. (Foto: Oskar Westh-Madsen ©DR)

Nemt med Micki: Pizzatricket

Selvom hjemmelavet pizza er lækkert, smager de sjældent som dem fra stenovnen. Det skyldes, at temperaturen i de fleste ovne ikke kommer højt nok op. Heldigvis har Micki Cheng har løsningen til få den ægte bitter-brændte smag, og den er hamrende ... nem. Buon appetito!

Vælg dit yndlingsfyld til pizzaen. Ud over en velfungerende ovn, skal man bruge et blus og en pande, der tåler høj varme, både sliplet og støbejern kan bruges.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 stk. pizzadej
  • 6 spsk. tomatsovs
  • 1 stk. mozzerella
  • 2 håndfulde fyld

Fremgangsmåde

  1. Rul pizzadejen tyndt ud (hvis du mangler en pizzaopskrift, kig her).
  2. Hav en pande parat på blusset - uden fedtstof.
  3. Når den ryger, kan du lægge dejen på til den brankes let på hver side.
  4. Gå efter at få små pletter i sorte, grå og mørkebrune nuancer - det er her, den autentiske smag sidder.
  5. Efter et par minutter tager du den af og pynter den med dit yndlingsfyld.
  6. Bag den i ovnen på klassisk manér.