Thomas Herman lavede i Kenya opskriften på Karen Blixens yndlingspandekager. Foto: DR (©DR)

Pandekager flamberet i moccasauce

Kok Thomas Herman var i programmet 'Hermans verdenskøkken' i Kenya, hvor han lavede denne lækre opskrift på pandekager flamberet med moccasauce. Faktisk var det Karen Blixens yndlingspandekager.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Pandekager

  • 250 g hvedemel
  • 30 g sukker
  • 1 knivspids salt
  • 3 stk. æg
  • 4 dl mælk
  • 0,5 dl øl
  • 0,5 stk. citron
  • 2 spsk. whisky
  • 25 g smør

Moccasauce

  • 50 g sukker
  • 25 g smør
  • 1 dl kaffe
  • 25 g brun farin
  • 1 sjat whisky
  • 1 håndfuld macademia nødder

Fremgangsmåde

  1. Bland mel, sukker og salt i en skål. Tilsæt mælken og øl under omrøring og pisk grundigt igennem. Tilsæt herefter et æg af gangen, mens der piskes. 
  2. Pisk dejen godt, således at der ikke er klumper. Smag dejen til med citronskal og whisky. Bag herefter pandekagerne i smør og fold de bagte pandekager til trekanter. 3 
  3. Karameliser sukkeret på en pande, tilsæt smørret og lad det bruse op. Tilsæt herefter kaffen samt brun farin og lad det reducere en smule.  
  4. Kom nu de foldede pandekager i moccasaucen og lun pandekagerne igennem. Flamber i whisky. Tag pandekager op og anret på et fad. Reducerer nu saucen, til den får en smule konsistens og hæld den over pandekagerne. Drys med hakkede macadamianødder. 5 
  5. Serverer evt. de flamberede pandekager med vaniljeis og flødeskum.