En fyldig opskrift på pastasalat med tomat, mozzarella og oliven. Skøn som tilbehør eller som frokost. (Foto: Maria Warnke Nørregaard ©DR)

Pastasalat med tomat, mozzarella og oliven

Jamie Oliver lavede i tv-programmet Det er mere bar' mad denne vegetariske pastasalat. En nem opskrift på pastasalat, hvor hovedingrediensen er tomater, og mozzarella og oliven er med til at give fylde i retten.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 200 g pasta
    (muslinger, skruer eller lignende)
  • 2 stk. fed hvidløg
  • 400-500 g røde og gule tomater
  • 0,5 stk. agurk
  • 0,5 dl purløg
  • 1 dl sorte oliven
  • 2 dl frisk basilikum
  • 0,5 tsk. salt
  • 6 spsk. jomfruolivenolie
  • 2 spsk. rødvinseddike
  • 1 knivspids peber
  • 4 stk. små mozzarella oste

Fremgangsmåde

  1. Pastaen hældes ned i letsaltet kogende vand sammen med 2 fed hvidløg med skal på. Når pastaen er let kogt, hældes den over med koldt vand og drænes.
  2. Hak tomater, agurk og purløg fint. Fjern stenene fra olivenerne, og hak olivenerne fint. Hak basilikummen fint.
  3. Dressing: Fjern skallen fra de 2 fed kogte hvidløg, og mos dem en gaffel. Krydr mosen med salt. Hæld olie og rødvinseddike over hvidløgsmosen. Krydr med peber og pisk dressingen sammen.
  4. Bland grøntsager og pasta og hæld dressingen over. Tilsæt den kolde pasta og mozzarellaen plukket i mindre stykker og bland det hele godt sammen.
    TIP: Pastasalaten kan spises med det sammen, men den kan også med fordel trække i et par timer inden servering. 

Opskriften findes i samlingen

Skønne og nemme pastaretter