Wauw. Denne kage er skøn både for øjet, men også for smagsløgene især med friske appelsinbunde. (©DR)

Peanutlagkage med havtorn og dulcey

Blond chokolade giver denne lagkage med peanuts, appelsin og havtorn luksuriøs sødme

Tilberedningstid: 4 timer Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Peanutbund

  • 250 g peanuts
  • 225 g sukker
  • 3 dl æggehvider
  • 5 spsk. mel

Appelsinbunde

  • 200 g mel
  • 200 g sukker
  • 4 dl æggehvide
  • 2 dl æggeblomme
  • 100 g smør
  • 2 stk. appelsiner
    (saft og skal)
  • 1 smule gul farve

Havtornmousse

  • 2 dl creme fraiche
  • 4 dl fløde
  • 2 dl yoghurt
  • 150 g sukker
  • 200 g havtorn
  • 2 stk. appelsin (skal og saft)
  • 7,5 blade husblas
  • 1 smule orange farve

Dulcey chokolademousse

  • 200 g dulcey chokolade
  • 100 g hvid chokolade
  • 3 blade husblas
  • 2 stk. æg
  • 2 stk. æggeblomme
  • 3,5 dl fløde

Fondant

  • 220 g skumfiduser
  • 40 g vand
  • 10 g citronsaft
  • 800 g flormelis
  • 2 spsk. olie

Smørcreme

  • 150 g palmin
  • 150 g smør
  • 600 g flormelis
  • 4 spsk. sødmælk

Fremgangsmåde

Peanutbund

  1. Blend dine peanuts. Pisk æggehviderne sammen med sukkeret. De stiftpiskede æggehvider tilsættes din peanuts-blanding sammen med melet.
  2. Hæld dejen på en bageplade med bagepapir og bag i cirka 18 minutter ved 200 grader varmluft.

Lav appelsinbunde

  1. Smelt smørret og afkøl. 
  2. Pisk dine æggehvider stive og pisk derefter æggeblommerne luftigt sammen med sukkeret. 
  3. Sigt melet og den afkølet smør ned i æggeblommemassen og vend forsigtigt. 
  4. Tilsæt nu appelsinsaft og skallen. 
  5. Vend derefter halvdelen af dine æggehvider i æggeblommemassen, og derefter den sidste halvdel.
  6. Dejen fordeles på en bradebande med bagepapir og bages ved 200 grader varmluft i cirka 10-15 minutter.

Lav havtornmousse

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand. Kog dine havtorn ned. 
  2. Riv appelsinerne og pres saften ud i havtornen. 
  3. Sæt crème fraiche, yoghurt og sukker over og pisk forsigtigt indtil sukkeret er opløst. 
  4. Sigt blandingen og tilsæt lidt sukker, kog længere ned. 
  5. Der skal blive cirka 1 dl. 
  6. Kram vandet fra husblassen og smelt det sammen med havtorn-appelsinssaften og afkøl det. 
  7. Pisk fløden op, men ikke for meget. Det er vigtigt, at den ikke bliver pisket for meget! 
  8. Rør havtorn-appelsinssaften i yoghurt-blandingen i en tynd stråle og rør hurtigt. 
  9. Vend til sidst flødeskummet i, sammen med den friske appelsinskal. 
  10. Den er nu klar til at blive hældt i formen.

Dulcey chokolademousse

  1. Læg husblassen i blød. Smelt din chokolade og lad det køle.
  2. Pisk dine æg og æggeblommer over et vandbad. PAS PÅ det ikke overstiger 60 grader. Så koagulerer dine æg og bliver til røræg.
  3. Pisk din fløde let.
  4. Smelt husblassen i æggemassen. Tilsæt chokoladen i en tynd stråle, mens du rører i den. Vend nu forsigtigt flødeskummet i. Den er klar til at blive hældt i formen.

Lav fondant

  1. Kom skumfiduserne op i en skål sammen med vand, citronsaft og olie.
  2. Sæt skålen ned i et vandbad. Når vandet begynder at småkoge, skruer du helt ned.
  3. Skumfiduserne skal nu stå og smelte stille og roligt, husk at røre ind imellem. Du kan også smelte det i mikroovn.
  4. Når de er helt smeltet, og der ingen klumper er i, tager du skålen op af vandbadet og rører 3/4 af flormelismængden i med elpiskeren.
  5. Hæld resten af flormelismængden ud på bordet, læg fondanten ovenpå (det er meget klisteret), og ælt det hele rigtigt godt sammen.

Lav smørcreme

  1. Pisk smør og palmin luftigt, minimum 10 minutter og tilsæt derefter flormelis og mælk og pisk indtil den har den rette konsistens. 
  2. Stil ved stuetemperatur til du skal bruge den.

Samling

  1. Tag din peanutbund og udstik to bunde. Én stor og én lille.
  2. Gør det samme med din appelsinbund, men lav to af hver.
  3. Kom dem i hver sin form. Husk kageplast.
  4. Læg din peanutbund i først. Hæld havtorn-appelsinmoussen deri. Kom en appelsinbund over, så Dulcey-moussen og en appelsin bund til sidst.
  5. Sæt på køl i minimum 1 time.
  6. Lav smørcreme og smør den rundt om kagen og betræk til sidst med fondant.
  7. Lav nu fondantroser og -sommerfugle.
  8. Farv kagen i orange og gul med sprøjtepistol, så den får en smuk overgang. Sæt glaskuplen i midten og den lille kage ovenpå, og sæt blomsterne hvor du synes, de passer.