Peberbøffen bliver særlig velsmagende, når de tilberedes med grønne peberkorn (©DR)

Peberbøf med cognacflødesauce

Rigtig mandemad, der også er nemt og hurtigt at lave, så bliver det ikke bedre.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 4 skiver okseinderlår
  • 4-8 stk. grønne peberkorn
    (alt efter hvor stærl du ønsker din bøf skal være)
  • 1 smule smør
    (til stegning)
  • 0,5 dl cognac
  • 1,5 dl piskefløde
  • 0,5 dl oksebouillon

Fremgangsmåde

  1. Bøfferne indgnides i de groft maste grønne peberkorn.
  2. Der kommes en klat smør på stegepanden og når det er gyldent lægges bøfferne på og steges efter ønske.
  3. Cognac hældes over og antændes. Ilden blusser hurtigt op, så pas på hår, ansigt, fingre!!! Tag hurtigt stegepanden af varmen og ryst forsigtigt stegepanden...
  4. Bøfferne tages af panden og anrettes på et fad. Panden koges af med piskefløde og der tilsættes boullion til saucen har den rette konsistens. 

TIP: Serveres med hjemmelavet pommes frites og salat.