Med denne opskrift får du en solid ret til aftensmaden (©DR)

Shepherd's pie

Sheperd's pie er en klassisk britisk ret med en kødsauce i bunden af et ildfast fad, dækket af kartoffelmos og til sidst med cheddarost drysset over. Tom McEwan lavede i programmet Price Inviterer denne opskrift på sheperds pie, som er nem og hurtig, og som blandt andet har en lækker chorizopølse i kødsaucen.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 500 g hakket okesekød
  • 2 stk. store gulerødder
  • 2 stk. løg
  • 1 stk. squash
  • 4 stk. bagekartofler
  • 200 g cheddarost
    (revet)
  • 1-2 stk. porrer
  • 150 g chorizo pølse
  • 1 dåse flåede tomater
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • 1 spsk. tørret krydderi
    (timian, oregano, merian, basilikum, hvidløg)
  • 1 tsk. salt
  • 1 knivspids peber

Fremgangsmåde

  1. Kog bagekartoflerne møre.

  2. Imens svitses chorizo pølsen. Når den smider fedtet, svitses løgene med. Tilsæt herefter kødet og brun det af. Tilsæt flåede tomater, og en spsk. af det tørrede krydderi og lad det simre. Riv gulerødder, skær løg i både riv squashen og skør porren i skiver og kom det hele i gryden med ca. 3 dl. kraftig grøntsagsboullion.

  3. Lad retten simre videre i min. 20 minutter. Smag retten til med salt og peber.
    Hæld vandet fra kartoflerne, og tilsæt smør og mælk til mos. Den må ikke blive for tynd, da den skal kunne suge lidt væde fra kødsovsen. Smag til med salt og peber.

  4. Et passende ildfast fad fyldes halvt op med kødsovsen - fordel kartoffelmosen henover. Lav små fordybninger i mosen med en gaffel, og strø den revet cheddar over. Bag retten gylden i ovnen ved 200 grader.