Cremet og smagfuld gryderet med sneskohare og salvie fra Nak & Æd. (©DR)

Sneskohare med sennep og alaska salvie

I Alaska lavede Nikolaj og Jørgen denne lækre gryderet med vild sneskohare, salvie og fløde. Opskriften stammer fra programmet Nak & Æd, og du kan her selv prøve den smagfulde ret derhjemme som en god middag.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 stk. sneskohare
  • 1 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk. smør
  • 3-4 spsk. sennep
  • 2-3 kviste alaska salvie
  • 5 dl fløde
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Begynd med at dele sneskoharen i køller, bove, ryg og slag. Del derefter hver stykke i mindre dele. 
  2. Smelt smørret på en pande og brun stykkerne heri, så de bliver gyldne. Drys løg og hele hvidløgsfed heri. Kom derefter i en gryde og dæk med lidt vand. Krydr med salt og peber. Tilsæt sennep og lad det koge i ca. 20 minutter. 
  3. Fjern nu løg og hvidløg og tilsæt piskefløde. Krydr med salt og peber. Pluk salvien og hak groft, kom ved og lad det herefter simre indtil saucen er blevet tyk i konsistensen.
  4. Server gryderetten evt. med nye kogte kartofler til.