Spaghetti Danieli med skinke og parmesan. (©DR)

Spaghetti Danieli

I Venedig ligger hotel Danieli, og her lavede Brødrene Price denne opskrift på spaghetti Danieli - en pastaret med god italiensk, røget skinke, parmesan og æggeblommer. Opskriften stammer fra programmet Spise med Price på tur.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 400 g spaghetti
  • 200 g kogt røget italiensk skinke
  • 100 g smør
  • 2 stk. æggeblommer
  • 2,5 dl piskefløde
  • 50 g parmesan
  • 0,5 tsk. salt
    (efter smag)
  • 1 knivspids peber

Fremgangsmåde

  1. Kog spaghettien i rigelig saltet vand. Imens bruses smørret op i en sauterpande og skinken, som skal være i fine strimler kommes ved. Skru ned og lad smørret tage smag af skinken. Rør fløde, æggeblommer og parmesan sammen og krydr med salt og peber.

  2. Kom den kogte afdryppede spaghetti ned til skinken og bland grundigt sammen. Hæld ægge-fløde-osteblandingen over og bland hurtigt. Server omgående med ekstra parmesan og friskkværnet peber. 


Opskriften findes i samlingen

Skønne og nemme pastaretter