Den klassiske spaghetti med kødsovs er altid en sikker vinder. Prøv Jesper Vollmers enkle opskrift på retten. (©DR)

Spaghetti med kødsovs

Enkel opskrift på en lækker spaghetti med kødsovs. Jesper Vollmer viser i 'Spis og Spar', at mad både kan være billigt og lækkert samtidig. Prøv hans opskrift på spaghetti med kødsovs med både gulerødder, peberfrugt og squash i.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 1 kg hakket oksekød
  • 2 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 courgette
  • 3 gulerødder
  • 2 stk. peberfrugt
  • 2 spsk. tørret krydderi - evt. timian eller oregano
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 4 dåser hakkede tomater
  • 2 spsk. vineddike
  • 2 spsk. sukker
  • Revet parmesan

Fremgangsmåde

  1. Steg oksekødet hårdt af i en gryde sammen med salt og peber.
  2. Hak alle grøntsagerne fint, og steg dem i gryden sammen med de tørre krydderier.
  3. Bland kød og grønt, og kom tomaterne i. Top op, eventuelt med vand, så det dækker.
  4. Kog det hele sammen og smag til med eddike og sukker. Mens kødsovsen koger, koger du pastaen.
  5. Smag til med salt og peber.

TIP: Spis din spaghetti med kødsovs med revet parmasan på.