Indmad er ingen sag at spise, når det tilberedes efter Nikolaj Kirks opskrift. (©DR)

Stegt sneppeindmad med grillet porre og østersfløde

I ottende sæson af Nak & Æd fangede Jørgen og Nikolaj bl.a. snepper på deres jagt i det fri. Indmaden herfra blev brugt til denne fyldige og cremede ret, hvor hjerte og lever steges gyldent og drysses over grillede porrer vendt i østerfløde.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 2 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • lever og hjerte fra 2 snepper
  • 2 porrer
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 dl piskefløde
  • 4 østers
  • 1 stk. sukker
  • salt og peber
  • frisk dild

Fremgangsmåde

  1. Begynd med at istandgøre porrerne - skær toppen af og skyl  grundigt. Smør lidt olie på dem, læg på grill og steg dem helt sorte, så de bliver møre indeni.
  2. Porrerne skal vendes flere gange undervejs. Fjern så fra varmen og køl let ned. Skub det sorte og yderste lag af porrerne og skær dem i passende skiver. Kom stykkerne i et fad.
  3. Åbn østers, og hæld saften ned i en lille skål sammen med sukker, salt, peber og fløde. Pisk til en let creme. Fordel denne creme ud over porrerne.
  4. Istandgør lever og hjerte og krydr med salt og peber. Steg dem gyldne i varm olie på en pande og fjern derefter. 
  5. Hak indmaden let og drys over porrerne. Hak nu også østers og fordel østerskødet herover. Pluk dilden og top med den. Server.