De skønne tacos med rejer og kartofler ser flotte ud og smager delikat. (©DR)

Tacos med rejer

I programmet 'Anne og Anders i USA' mødte Anne Hjernøe, Sandra, der oprindelig er fra Mexico, men nu har en restaurant i Tuscon, Arizona. Her er Sandras opskrift på lækre tacos med fyld af blandt andet rejer.

Tilberedningstid: 25 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 spsk. olie
  • 1 stk. løg
  • 1 stk. kartoffel
  • 4-5 fed hvidløg
  • 2 stk. chili
    (Enten poblano eller en anden mild chili)
  • 6 stk. blommetomater
  • 16 stk. rå scampirejer
    (Eller tigerrejer)
  • 0,5 tsk. flagesalt
  • 1 smule friskkværnet peber
  • 1 dl hakket spidskål
  • 1 dl friskhakket koriander
  • 6 stk. små bløde tacos

Fremgangsmåde

  1. Skær løg og kartoffel i tern og steg det i olie til det begynder at tage farve. Rist de hele hvidløg på en pande, hak dem og steg dem derefter sammen med løg og kartofler. 
  2. Tilsæt hakket mild chili, hakkede tomater og steg det igennem til det hele er mørt. Tilsæt derefter grofthakkede rejer og lad dem stege med et par minutter, smag til med salt og peber. 
  3. Top de lunede tacos med reje blandingen, samt lidt ristet salsa, spidskål og koriander.