Med denne trifli får du masser af flødeskum, en frisk smag af æble og knasende lækkert rugbrødscrunch. Velbekomme. (©DR)

Trifli med æble

Trifli er en lækker, klassisk dessert, som kan laves i mange varianter. Jens Vollmer lavede denne trifli med æble i 'Spis og Spar. Opskriften er nem, men når triflien serveres i glas, ser den ekstra eksklusiv ud - og så smager den fantastisk. Det friske æble sammen med flødeskummet er et godt miks.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 6 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 6 stk. æbler
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. smør
  • 4 skiver revet rugbrød
  • 2 dl piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Skyl æblerne og læg dem i et lille ovnfast fad, der kan gå i grillen ved indirekte varme - de kan også sagtens bages i ovnen.
Bag æblerne ved ca. 200 grader i 30-40 min. De skal blive helt smattede og møre. 
  2. Blend dem sammen med den væde de eventuelt har smidt. Pres mosen igennem en sigte.
  3. Smelt smørret på en pande og tilsæt sukker og det revet rugbrød. Steg det gyldent og sprødt, og lad det dryppe af på lidt køkkenrulle.
  4. Pisk fløden let stiv.
  5. Saml æblemosen i lag med rugbrødsraspen og fløden. Enten i en skål eller i individuelle glas.