Wok er nem og lækker aftensmad for hele familien. (©DR)

Wok med kalkun og spirer

Jesper Vollmer viser i programmet 'Spis og Spar', hvordan man laver en enkel, billig og lækker wok. Du kan selv eksperimentere med ingredienserne, men denne wok er med lækre, knasende spire og kalkun.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 400 g kalkun
  • Lidt olie til stegning
  • 1 stk. peberfrugt
  • 1 stk. gulerod
  • 1 stk. courgette
  • 2-3 stk. små porrer
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. ingefær
  • 1 bakke spirer
  • 2 spsk. sød chilisauce
  • 2 spsk. hoisin sauce
  • 1 spsk. maizena
  • Ca. 1 l vand
  • Lidt salt
  • Lidt peber

Fremgangsmåde

  1. Start med at skære kød og grøntsager ud i rette størrelser. Dvs. kalkunen i tern på 2x2 cm. Alle grøntsagerne i størrelser der passer til, at de er spiseklar efter kort tid på panden. Rodfrugterne skal i meget tynde strimler, hvorimod blødere ting som peberfrugt og courgette kan være større stykker, da de hurtigere bliver tilberedt.
  2. Når alt er brunet hårdt af i olie og har fået godt med farve, kommes saucerne ved og maizenaen drysses ud over. Kom vand ved, så det dækker. Det hele vil hurtigt få en cremet og sauceagtig konsistens.
  3. Smag til med salt og peber. Det skal endelig ikke koge for længe. Grøntsagerne skal have lidt bid, og må ikke være helt udkogte.
  4. Spis det med ris eller nudler til.

TIP: Kalkunen kan sagtens skiftes ud med eksempelvis kylling i stedet.