Camille Lange er vært på dokumentarmagasinet I virkeligheden, som søger medvirkende. Se tidligere dokumentarer fra I virkeligheden her.
Hvad fik du aldrig sagt? Er der én, du har brug for at skælde ud, fortælle sandheden eller give en undskyldning – og har du lyst til at dele din historie?
DR leder efter unge mellem 18 og 30 år, som har lyst til at være med i en dokumentarserie om de ting, vi aldrig fik sagt.
Har du brudt med en god ven, en kæreste, et miljø eller et familiemedlem? Eller er der nogen, der har vendt dig ryggen?
Måske savner du én, måske har du brug for at skælde ud, måske er det dig der skylder en undskyldning?
Vi fortæller historier med respekt og leder ikke efter unge med reality-drømme. Vi er på jagt efter ærlige mennesker, som har lyst til at fortælle historien om deres brud, få talt ud og dele den oplevelse med seerne.
Hvis du synes, du har en historie, så send en kort beskrivelse af dig selv, og hvad der er sket.
Husk at skrive navn og nummer, så vi kan komme i kontakt med dig: ivirkeligheden@dr.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!