‘Det jeg aldrig fik sagt’ handler om at konfrontere dæmonerne fra fortiden. Om at sige "undskyld". Eller "fuck dig".

Hvem fra din fortid ville du gerne give en krammer? Og hvem skulle have en lammer? I programmet ‘Det jeg aldrig fik sagt’ følger vi fire forskellige unge, der søger tilbage til uforløste konflikter fra deres fortid for at sige det, de ikke fik sagt dengang.

Sårene og samvittigheden fra fortiden kan fylde så meget, at man med tiden får brug at opsøge fortidens skygger og se dem i øjnene.

Fortiden gnaver som en sten i skoen

I hvert afsnit møder vi en person, der har oplevet noget i fortiden, som blokerer for at vedkommende kan komme videre i sit liv.

For at få stenen ud af skoen og komme videre i livet må personerne konfrontere fortiden i form af gamle venner, eks-kærester, forældre, kolleger osv. og sige dem et par borgerlige ord eller give dem en undskyldning.

Lammer eller krammer?

Vi tager med personerne tilbage i tiden og ruller historien ud op til konflikten og bruddet. Hvad var det, der skete? Hvem var involverede? Hvilke roller?

Hovedpersonen søger alle konfrontationer – men med forskelligt fortegn: En hånd der rækker ud, en anmodning om tilgivelse. Måske skal der tages en diskussion, gives en lammer eller en krammer.

Værten

Camille Lange er programmets vært, der tager med afsnittets hovedperson tilbage i tiden. Du kender hende måske fra ‘Dulle, stræber, bølle, taber’ og ‘I virkeligheden’, og med sin ærlige og nærværende stil opruller hun historien og bringer parterne sammen til konfrontation.

Du kan få I virkeligheden som podcast her.