DR MAMA

Panelet

Mattias Hundebøll

Sanger i Rock Hard Power Spray, 29 år, i fast forhold.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg snorker som en vanvittig.

 

Hvad er du kendt for? Kendt fra 8 år bag skranken i Blockbuster Video i Odense, 3 albums med Rock Hard Power Spray, pornofilmen Rock’n'Fuck, Københavns natteliv og det daglige musikmagasin MTV Transistor.

 

Hvad er din holdning til porno? Jeg er det menneske, jeg selv kender, som ser mindst porno, men jeg har grundlæggende ikke noget imod det. Ja, og det er jo heller ikke fordi, at jeg ikke ved mange lejligheder har haft ganske hyggelige stunder ved hjælp fra pornografi. Men jeg har et kæmpe problem med det misbrug af især kvinder, som sexindustrien desværre også i mange situationer står bag.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Sex skal være sjovt og underholdende – pinlige episoder eksisterer derfor ikke!

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Jeg er født på 4. sal på Odense Sygehus. I dag er jeg bosat i verdens fedeste by – København.

Thomas Skov Gaardsvig

MAMA-vært, 25 år, kæreste med Emilie.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg kan ikke bøvse, og jeg har ikke kastet op i dette årtusinde.

 

Hvad er du kendt for? Puha, jeg har simpelthen lavet så mange fantastiske ting i fjernsynet, som for eksempel Det Nye Talkshow på DR1.

 

Hvad er din holdning til porno? Så længe jeg ikke selv skal være med, må de slå sig løs, lige som de vil.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Hver gang jeg har sex, varer det kun et øjeblik – det er ret pinligt.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Jeg er født i Herning, opvokset i Sønder Felding og bor nu på dejlige fashionable Frederiksberg.

Julie R. Ølgaard

Skuespiller, 29 år, bor sammen med min kæreste Mik.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg elsker ananas….og putter det gerne i og på alt slags mad – til stor forfærdelse for mine omgivelser.

 

Hvad er du kendt for? Film og tv.

 

Hvad er din holdning til porno? Jeg synes at alle har lov til at hygge sig præcis som de gerne vil – så længe det ikke skader andre!

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? ……… !

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Jeg er født i Hellerup og bor nu i København K.

Denice Klarskov

Pornostjerne og iværksætter, 25 år, i åbent forhold.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg har købt og bor på et nedlagt champignon-gartneri. Og så er jeg meget genert med tøj på. Jeg bliver genert, når alle gemmer sig bag tøj. Jeg har det lettere med nøgenhed. Man ved, hvad man har at gøre med, når folk er afklædte.

 

Hvad er du kendt for? At sige min mening – også selv om den er upassende. Og så er jeg kendt for alle de frække film, jeg har lavet.

 

Hvad er din holdning til porno? Det skal være tilgængeligt for alle, der er over den seksuelle lavalder, men kun til brug for dem, der forstår, at det oftest er fiktion. Porno er godt for lysten, fantasien og gnisten, men kan også være destruerende for et forhold, hvis sex ikke går op i andet end porno og dét at efterligne porno. Porno er lidt som et krydderi og salt – den rigtige mængde kan få retten til at smage himmelsk, men kommer der for meget i retten, bliver den uspiselig.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Jeg bliver ikke pinlig under sex og mindes ikke at have haft en rigtig pinlig sexoplevelse.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Jeg er født og opvokset i Rødovre, nu bor jeg i Lundby.

Camille Gudmand Lange

MAMA-vært, 24 år, har en awesome kæreste.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg rører aldrig ved tørt vat. Det føles helt forfærdeligt, men jeg rører til gengæld ved alle hunde, jeg møder. Og når jeg bliver rigtig irriteret, begynder mine øjne og min næse at klø.

 

Hvad er du kendt for? Mine flyveører og min store mund (altså, som i at jeg ikke kan holde min kæft).

 

Hvad er din holdning til porno? Porno er sejt nok, hvis de medvirkende bliver behandlet ordentligt. Men personligt kan jeg kun se 5-10 minutter, så bliver jeg lidt dårlig.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Da jeg efter en tur på sofabord, skrivebord og tastatur fandt ud af, at min menstruation alligevel ikke var holdt op.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Jeg blev født i Gentofte, voksede op i Hvalsø og bor nu på Nørrebro.

Jacob Ege Hinchely

MAMA-vært, 26 år, single som ind i helvede.

 

Sjov fakta om dig selv? Når jeg kan komme til det, pisser jeg med slukket lys, så jeg kan undgå at se min refleksion i spejlet. Jeg ved ikke om det er sjovt, måske mere en neurotisk kendsgerning.

 

Hvad er du kendt for? Nok mest for at udstille mit uduelige kærlighedsliv på TV og at være en del af værtsteamet på MAMA – klart den mindst tiltrækkende, men for en gangs skyld ikke den med mindst skægvækst… Såeh, en lille sejr til Lille Jacob dér.

 

Hvad er din holdning til porno? Forleden læste jeg en artikel om, at superhelte-parodier i XXX-versioner har reddet pornoindustrien. De film har åbenbart et publikum, fordi tegneserienørder efter sigende elsker porno… Og jeg elsker VIRKELIG mine tegneserier.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Jeg er født på Rigshospitalet, opvokset på Amager og senere i Søborg. Bor nu på Frederiksberg. Rykker snart ud af slummen og flytter til Nørrebro – forhåbentlig.

Olivia Joof

Multikunstner, 23 år, single.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg har en uovertruffen lugtesans.

 

Hvad er du kendt for? Jeg er ikke kendt. Jeg var engang medvært på et obskurt ungdomsmusikprogram. Jeg er god til yoga og maler billeder med masser af farver. Og så arbejder jeg på en vinbar.

 

Hvad er din holdning til porno? Jeg synes porno er mega ulæx. Jeg synes, det er så hårdt og “KNEP!KNEP!KNEP!”- agtigt og silikone-smadre-brazilianwaxed-fedtede ubehagelige mennesker. Så vil jeg hellere se en gammel, fransk film med få kys og røde læber.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Hmm.. Ej, er det kedeligt, hvis jeg ikke har oplevet noget pinligt? Kom engang til at ringe op til én imens og opdagede det først bagefter. Vi har ikke talt om det. Sendte bare en SMS om at vedkommende skulle skynde sig at slette sin seneste talebesked fra mig.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Født i Odense og bor på Vesterbro.

Sara Frost

MAMA-vært, 21 år, har en kæreste.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg hører Kelis med “Milkshake” næsten dagligt.

 

Hvad er du kendt for? Min stemme. Ligesom ham den hjemløse fra Ohio, der blev radiovært. Og mine bacon cookies.

 

Hvad er din holdning til porno? Porno er en god hjælp, når fantasien er på den lade side.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Der har været mange. Men det hjælper, hvis man er sammen om at grine af det. Det var bare lidt svært, når han er faldet i søvn..

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Født i Varde, bor nu i København.

Elena Cosovic

Kendt fra bandet Fagget Fairys, 22 år, it’s complicated.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg laver dance-meditation hjemme i stuen. Jeg prøvede det på et faste-ophold i Costa Rica. Vi stod 50-60 mennesker i et tempel i junglen med lukkede øjne og spassede ud til bongo-rytmer. Jeg fortsatte traditionen derhjemme i stuen.

 

Hvad er du kendt for? Rå energi på scenen og for at være lidt stram til tider. Jeg har ifølge mine venner et slemt tilfælde af rengøringsvanvid. Jeg synes bare, folk er sindssygt uhygiejniske, og de kunne lære noget af mig. Og så lider jeg af lavt blodsukker om morgenen, så jeg er den sureste fisse, inden jeg får mit første måltid.

 

Hvad er din holdning til porno? Jeg har personligt aldrig set noget porno, jeg er blevet tændt af – nærmere aftændt. Det bedste porno er nok det, man selv laver.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Da jeg fik min første orgasme med mine forældres mavebøjnings-maskine fra TV-shop.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Født i Sarajevo, Bosnien. Bor nu på diverse varme sofaer.

Anne Lindfjeld

Model, 30 år, bor med min kæreste Snorre.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg er gamer-nørd. Lige nu er det Assasins Creed2 på Xbox 360. Og så nyder jeg vildt klassisk musik.

 

Hvad er du kendt for? Jeg har været vært på MTV’s Headbangersbal og MTV News. Desuden har jeg været professionel model i 8 år i Europa og USA.

 

Hvad er din holdning til porno? Jeg synes, porno kan være et skønt krydderi og en god inspirationskilde.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Jeg gruer stadig for det.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Jeg er født i Haderslev og har nu boet i København i 10 år.

Rune RK

DJ, 34 år,  i fast forhold.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg wakeboarder i min fritid. Det er en super måde at slå hjernen fra på, og så kan man ikke tage telefonen, når man dyrker vandsport.

 

Hvad er du kendt for? At være DJ og producer.

 

Hvad er din holdning til porno? Jeg synes, porno er fantastisk. Porno er et super spice til fantasien og kan peppe ens forhold op, hvis man bruger det rigtigt.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Min kæreste og jeg blev busted i at knalde til en fest. Ret sjovt i retrospekt.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Født på Christiania, bor på Frederiksberg.

Stefan Pagels Andersen

Skuespiller, 24 år, single.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg kan ikke synge, men det glemmer jeg, når jeg er stiv.

 

Hvad er du kendt for? Nok mest Mirakel, Min søsters børn og Det Kongelige Teater, selv om det længe siden. Og så medvirker jeg i Jonas Elmers nye spillefilm In Real Life, som kommer til efteråret.

 

Hvad er din holdning til porno? Jeg har en meget afslappet holdning til det. Men det skal ikke være klamt, der kan sagtens være lækker porno!

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Jeg tror, det var engang, hvor jeg var sammen med en pige, jeg så på en gymnasieskitur i Val T. Vi kunne ikke få hoteldøren op, så det skete på hotelgangen, hvorefter naboværelset kom hjem og opdagede det. Vi griner af det endnu.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Jeg er født i Hellerup og bor nu i Lyngby.

Martin El-Kher

Professionel pokerspiller, 29 år, lykkelig single.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg er totalt talentløs musikalsk. Når jeg spiller SingStar, bliver jeg altid vurderet "tonedøv".

 

Hvad er du kendt for? Jeg er professionel pokerspiller og har været det i 5 år.

 

Hvad er din holdning til porno? Så længe de medvirkende oprigtigt ønsker at være med i filmene, og ingen af dem føler sig krænket, så ser jeg ingen problemer i det. Om folk ønsker at se porno er udelukkende et personligt valg.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Lige i starten da jeg var begyndt at have sex, fik jeg nogle gange præstationsangst og kunne ikke få den op at stå. Det var vildt pinligt, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til hende. Det tumlede jeg lidt med i perioder dengang.

 

Fødested – og hvor bor du nu? Jeg er født på Frederiksberg, opvokset på Vestamager og bor nu i min egen lejlighed på Islands Brygge i København.

Carla Mickelborg

Skuespiller, 22 år, single.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg griner mig altid ud af håbløse situationer. Lige inden en familiefrokost skulle jeg klippe min lillebrors pandehår. Super kort pandehår og langt nakkegarn har desværre bare aldrig rigtig klædt nogen. Så jeg tog en rask beslutning og klippede en stram munke frits med skaldet nakke. Min bror græd, da han så håret.

 

Hvad er du kendt for? Jeg spiller Søs i de nye Far til Fire film og har været kvindelig medvært på Ups det er Live.

 

Hvad er din holdning til porno? More is more.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Da jeg ved en fejl sendte min chef et nøgenbillede – af mig selv.

 

Fødested? Født på Frederiksberg og bor nu på Østerbro med eget badekar.

David Mandel

Vært på P3, 30 år, i et forhold.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg har lige fået at vide at min ene ben er længere end det andet, så jeg har gået og lignet en idiot i 30 år. Tak venner og familie.

 

Hvad er du kendt for? Jeg er vært på P3.

 

Hvad er din holdning til porno? Ambivalent. Jeg synes porno er en glimrende stimulator. Men kæmpe silikonebryster og plastiklæber giver mig intet. Så skal de enten være gode skuespillere, der får mig til at tro på, at de nyder det, eller være glade amatører, der rent faktisk nyder det, ellers står jeg af.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Et knald, der havde været undervejs længe, men da den store dag så oprandt, ville pikkemanden ikke lege med.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Jeg er født på Usserød fødeklinik og opvokset i Farum. Nu bor jeg i København.

Julie Berthelsen

Sangerinde, 32 år, kæreste med håndboldspiller Minik Dahl Høegh

 

Sjov fakta om dig selv? Er selv som voksen helt skør med tegnefilm.

 

Hvad er du kendt for? Jeg er sangerinde.

 

Hvad er din holdning til porno? Porno er fedt på mange måder, frækt og forbudt – og det skal man have lov til at dyrke. Bare husk på at sex i virkeligheden som regel ikke er som porno.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Der har vel været en enkelt gang med ekstrem præstationsbesvær, så at sige – et engangsknald der røg i vasken, fordi jeg bare forblev “knastør”. Æv og pinligt.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Jeg er født i Århus og bor nu i Odense.

Silas Holst

Danser, 28 år, har en kæreste.

 

Sjov fakta om dig selv? Jeg er rædselsslagen for fugle.

 

Hvad er du kendt for? Primært Vild med Dans og diverse musicals.

 

Hvad er din holdning til porno? Jeg har intet imod porno så længe dem der ser det ikke er for unge. Det kan give præstationsangst for mange, tror jeg. Så længe man kan sortere det i sit hoved, så er jeg helt OK med porno.

 

Hvad er dit pinligste sex-øjeblik? Jeg blev engang opdaget af min kærestes mor. Det var første gang, jeg mødte hende.

 

Hvor er du født – og hvor bor du nu? Jeg er født i København, bor nu på Frederiksberg.