Bande-reality. Jeg vil se unge mennesker, der har en bande sammen.
Vild med:
Overvandsdykning og livet som sådan.
Hvad er det vigtigste, du vil opnå med MAMA?
- At jeg får lov at lave nogle spændende, sjove ting ude fra virkeligheden og får lov til at vise, at den er skøn – altså virkeligheden. Og så at have det sjovt og lade andre have det sjovt også.
- Jeg er lidt til den mærkelige side, fortæller Thomas herover. Se med.
Hvilken slags radio og tv vil du have mere af?
– Jeg savner noget radio, der er sjovt. Lige nu er radio bare baggrund for mig, og jeg savner noget, som man bare SKAL høre, og som man tænder for at høre.
Og fjernsyn – puha. Noget bande-reality? Det reality der er der nu, er med unge mennesker, der bare vil være kendte. Jeg vil se unge mennesker, der har en bande sammen.
Hvornår har du sidst kastet dig ud i noget, du var lidt usikker på?
- Jeg har sovet i en kælder. Jeg fik at vide, at det spøger dernede. Der var engang en borgmesterdatter, der blev spærret inde i kælderen, og nu ligger hun og kradser mod væggene.
Noget vigtigt vi bør vide?
- Er på nik med Stig Elling, når vi mødes på Frederiksberg (med nik menes, at vi hilser på hinanden med et nik med hovedet. Det har på ingen måde noget med Nik fra Nik & Jay at gøre. Det ville give sætningen en helt anden betydning).





