preload loader
Camilla og Adam

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Q&A med værterne

Hvordan bliver man Grand Prix-vært? Hvilket tøj skal de have på? Og skriver de deres replikker selv? Årets værtspar, Adam Duvå Hall og Camilla Ottesen svarer på spørgsmål fra brugerne af dr.dk/grandprix.

Hvordan bliver man Grand Prix-vært?
Adam:
Der er to veje. Enten tager man et Grand Prix-værtskursus på aftenskole eller osse scorer man en højtstående DR-chef.
Camilla: Dels er det jo fordi, Adam og jeg er ansat i DR, og at ledelsen i DR synes, vi ville være et godt par til at præsentere DMGP... og selvfølgelig fordi vi også gerne selv ville.

Hvad er Melodi Grand Prix for dig?
Adam:
Fest, konkurrence, nerver og lir.
Camilla: Jamen, jeg er jo som de fleste andre vokset op med Melodi Grand Prix i min barndom og har altid syntes, det var et godt show, og noget vi så frem til i familien. Senere fik jeg selv den store fornøjelse at være med til at starte børnenes MGP op, så i de år der fyldte MGP meget i mit arbejdsliv... og nu glæder jeg mig til at være med hos de "voksne".

Hvordan ser dit indre Grand Prix-monster ud?
Adam:
Det ser hamrende godt ud. Tror det blev nr. 17 engang i en årets Grand-Prix-hug konkurrence.
Camilla: Det ser festligt ud!

Hvad er din yndlings-Grand Prix-sang - hvis du har sådan én?
Adam:
'Marie' med Jørgen Klubien fra '81
Camilla: Åh der er jo rigtig mange. Men en fra min barndom, som jeg synes var rigtig god, var Tommy Seebach med 'Krøller eller ej', og så selvfølgelig alt ABBA.  Af de mere klassiske, så synes jeg, at 'Dansevisen' af Grethe og Jørgen Ingmann er en utrolig smuk sang.

Hvis du helt selv kunne vælge, hvem ville du så gerne præsentere på Melodi Grand Prix-scenen?
Adam:
C. V . Jørgensen
Camilla: Jeg synes dem, som vi har med i år, er et rigtig godt mix af de etablerede kunstnere og så dem, som er helt nye. Det tror jeg gi'r et rigtig fedt show... og der er mange af dem, som jeg glæder mig utrolig meget til at se...

Har du noget forbillede som tv-vært? Hvem synes du har været den bedste Grand Prix-vært gennem tiderne?
Adam:
David Letterman synes jeg er en skidego' tv-vært. Han kører med klatten, selvom han er hundrede halvfirs år. I Melodi Grand Prix-sammenhæng synes jeg Mylle må være nr.1.
Camilla: Jørgen de Mylius var jo i mange år bare lig med Melodi Grand Prix... Men jeg synes også, at DMGP skal udvikle sig, og det har det gradvis gjort de seneste år, og det kan jeg rigtig god li'... så måske min medvært Adam bli'r min nye favorit vært ved DMGP!

Hvilket tøj skal du have på? Er det noget, I bestemmer selv?
Adam:
Jeg bestemmer suverænt, hvad Camilla og jeg skal have på. Til Camilla overvejer jeg noget Space Punk-genbrugsagtigt tema.
Camilla: Ja, vi bestemmer selv, hvad vi skal ha' på... men vi har ikke fundet ud af, hvad endnu. Men det skal være festligt, det er jo en fest!

Er I selv med til at skrive de replikker, I siger?
Adam:
Ja, det fungerer sjældent godt, når andre har skrevet det for én. Vi vil gerne have aktier i det selv. Så det stiller selvfølgelig nogle krav og koster nogle timer ekstra på kontoret. Men det er fint.
Camilla: Ja, vi skriver selv vores manuskript, men selvfølgelig snakker vi tingene igennem med vores redaktion.

Hvordan vil I sørge for at undgå for mange gentagelser gennem de tre shows?
Adam:
Ved at sørge for at undgå for mange gentagelser gennem de tre shows... Men et hemmeligt trick er hvis ting gentages tilstrækkelig mange gange, så bliver det pludselig sjovt!
Camilla: Det tror jeg ikke at seerne skal være bange for. Det er superfede numre, vi skal se og høre, og så må Adam og jeg jo sørge for at præsentere dem så forskelligt som muligt.

Hvad glæder du dig mest til ved jobbet?
Adam:
Jeg ser helt vildt frem til tre fede aftener. Jeg glæder mig til at se Camilla i den rumdragt af hønsenet og sølvpapir, jeg er ved at få lavet, og så glæder jeg mig selvfølgelig til at finde ud af, hvem vi skal sende til Finland. Det skal helst være én, der kan drikke vodka.
Camilla: Jeg ved, det bli'r rigtig sjovt, og de 3 uger kommer til at gå lyn stærkt. Men jeg glæder mig til at være sammen med Adam, og selvfølgelig alle deltagerne. Dem, der har været med til at lave DMGP før, si'r, at der er en utrolig god stemning, og det glæder jeg mig til at være en del af.

Send eller anbefal link

 

Læs bloggen

The conductor is...

28. dec. 2006 15:20

For dem, der holder hovedet koldt, er velklædte og velforberedte er Grand Prix'et en fest. Jacob giver gode råd til årets værtspar, Adam og Camilla.

 

Svenske medier i selvsving over sejr

27. maj 2012 12:00

”Knockout”, ”Fejede al modstand af banen”, ”Loreens supersejr” – ja, det skorter ikke på lovprisninger i det svenske, efter landets femte Grand Prix-sejr.

 

Danske fans hjem med blandede følelser

27. maj 2012 10:33

Eufori, skuffelse og vemod præger de danske fans efter ugerne i det kontroversielle værtsland, Aserbajdsjan.

 

Soluna efter nederlaget: Jeg forstår det ikke

27. maj 2012 01:34

SE VIDEO: Hun endte på en sørgelig 23.plads i lørdagens finale i Melodi Grand Prix, og lige efter finalen har hun svært ved at fatte, hvad der gik galt.

 

GRAND PRIX-KALENDER

Mandag 28. maj:
Kl. 9.30: Finale (genuds.) på DR1

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2007

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.