Jacob Launbjerg: - 'All Night Long' kommer i top 10
24. maj 2008 17.33 En af nøglepersonerne i Eurovision Song Contest var igennem på telefonen i Brødrene på P4 lørdag formiddag - nemlig Jacob Launbjerg, som har været med til at skrive det danske bidrag, 'All Night Long'.
I et interview med radioværterne Søren Rebbe og Alex Nyborg Madsen fortalte han, at han har en god fornemmelse inden finalen i aften.
- Jeg tror, det kommer til at gå rigtig godt. Jeg tør ikke sige, at vi vinder, for jeg vil ikke begå hybris. Men jeg har en fornemmelse af, at vi får en god placering, og for mig er en god placering blandt de ti første. Det kunne jeg godt forestille mig.
"En uvirkelig verden"
Det er en underholdende oplevelse at være med til Grand Prix'et i beograd, fortalte Launbjerg, men han glæder sig også til at komme hjem igen:
- Jeg vil sige det sådam, at når vi er færdige, så er det meget sundt at komme hjem til en hverdag igen. For det er en meget, meget uvirkelig verden at være i hernede. Det er det. Også den overvågenhed der er hernede med presse og alting, det kører bare. Man kan mærke, der er sådan en puls på det hele tiden. Det er skægt at opleve, men jeg kan godt lide hverdagen også, så den glæder jeg mig til at møde igen.
Du kan høre hele udsendelsen her på siden, hvor også Simon Mathew og P4's to udsendte reportere, Mads raagaard og Anders Bisgaard var igennem fra Beograd.
P4's hårdtarbejdende reportere i Beograd - Mads Raagaard (tv.) og Anders Bisgaard.