Han klæder seerne på til Melodi Grand Prix

Personlige meninger og ironiske bemærkninger er bandlyst, når Nicolai Molbech guider seerne gennem de tre runder af årets europæiske Melodi Grand Prix. Molbech, som gennem 15 år har arbejdet som musikjournalist på P3 og bl.a. kendt som radiovært på Funkshowet, tager hvervet som Grand Prix-kommentator meget alvorligt og mener, det er op til seerne selv, at bestemme, hvad de skal mene om sangene.

Dr.dk/grandprix mødte ham en solbeskinnet eftermiddag uden for DR Byen, et par dage inden han rejste til årets Grand Prix-værtsby, Beograd.

Den musikstil, man kender fra dine radioprogrammer, er en ganske anden end Melodi Grand Prix. Hvordan har du det egentlig med Grand Prix?
- Jeg har det rigtig godt med Grand Prix, det er en del af min opvækst, det er en kulturdel af mit liv. Det er ikke sådan, at jeg går derhjemme og traller til Melodi Grand Prix-numre, det skal jeg være ærlig at sige. Men jeg synes at showet er sindssygt spændende, og det er en kæmpe udfordring, for der findes simpelthen ikke noget på europæisk plan, som kan sidestilles med det.

Følger du med i Melodi Grand Prix hvert år?
- Ja, ja, ja! For selvom alle gør grin med det, og man har sådan lidt en hovskisnovski holdning til det, så er der rigtig mange af os, der alligevel sidder år efter år og kigger på det, for det er på en eller anden måde en bizar konstellation af alle de her mærkelige lande, som på tre minutter skal gøre sig bemærkede. Jeg ville være meget ked af, hvis det forsvandt.

Du er fast kommentator på Junior MGP, men det er første gang, du skal kommentere det voksne Grand Prix. Hvad er forskellen på de to opgaver?
- Når jeg sidder i kommentatorboksen og laver børnenes Grand Prix, så er det børnene, jeg tænker på og taler til. Og det gør jeg jo ikke her. Her er det til alle seerne. Men selvom det er en anden gruppe, jeg henvender mig til, så er måden, jeg gør det på, og måden, jeg bygger det op på, nogenlunde den samme.

Hvad er din stil som kommentator? Kan vi forvente en masse ironiske kommentarer, som Adam Duvå Hall og Søren Rasted gjorde det sidste år?
- Nej. Jeg sad lige og så Adams og Sørens fra sidste år, og det er jo en helt anden stil, de har valgt. Det er meget loose og tilbagelænet og måske mere en humoristisk approach. Så synes, det virkede lidt på mig, som om de ikke tog det så seriøst. Det gør jeg. Jeg forestiller mig, at de mennesker, som sidder og ser det, ser det af en årsag: De vil gerne underholdes. Og så handler det for mig om at klæde dem på så godt muligt med informationer, så de kan drage deres egne konklusioner. Det er ikke mig, der skal sidde og bestemme, hvad folk skal mene om sangene. Det er slet ikke min rolle. Det skal være op til folk selv.

Hvordan forbereder du dig helt konkret til opgaven?
- Jeg gør det, at jeg på forhånd ser alle videoerne igennem. Så lægger jeg det lidt på hylden, og så ser jeg dem igen og ser, om der sker noget for mig. Om der er noget, der forandrer sig, min holdning til de forskellige numre. Så tager vi derned til Beograd, hvor jeg går til prøverne hver dag. Og så sætter jeg mig hjem på mit hotelværelse, hvor jeg sidder og skriver.
Jeg skriver simpelthen et manuskript. Postkortene mellem numrene varer cirka 28-30 sekunder, og det er meget, meget kort tid. Så min erfaring er, at det er bedst at skrive et skrive et godt, stramt manuskript, netop for at kunne få så mange info'er med på vejen. For 30 sekunder løber så hurtigt (knipser med fingrene). Og hvis jeg ikke har skrevet det ned, så går der sludder i den.

Hvor meget rum er der for at improvisere, når du har skrevet manuskriptet på forhånd?
- Jeg laver det sådan, at jeg har 5-10 sekunder til at være intuitiv og reflektere på, hvad det er, der er sket med det nummer, som lige er slut. Og så hopper jeg på mit manuskript. Så jeg prøver at lave plads til, at der kan være kommentarer, så det ikke bare bliver sådan en remse, hver gang der er et postkort, 25 gange i træk.

Hvad er dit indtryk af årets 43 sange efter at have hørt dem igennem første gang?
- Jeg synes, det lyder, som Grand Prix gør, og det har de elementer i sig, som det skal have. Der er de skøre og fuldstændig twistede sange, og der er de der meget lige ud af landevejen-Grand Prix-numre. Så jeg synes er sådan et godt oplæg til '08 Grand Prix'et.

Hvilke numre synes du selv bedst om? Er du til den klassiske Grand Prix-slager, den store ballade eller de numre, som tager pis på det hele?
- Jeg synes i virkeligheden, at den sang, vi selv sender af sted (Simon Mathew med 'All Night Long', red.), er et rigtig godt eksempel på, hvordan en Grand Prix-sang skal skrives. Jeg kan godt høre, at du vil have mig til at sige, Sverige for eksempel burde vinde i år, men det får du mig ikke til. Det synes jeg simpelthen ikke er det, jeg skal gøre.

Hvordan vurderer du Danmarks chancer i konkurrencen? Kommer vi i finalen?
- Ja, det tror jeg, vi gør. 'All Night Long' har en meget bred appeal - det er virkelig sing-along. Det er noget, jeg meget hurtigt er familiær ved. Det kan godt være, man bliver præget, fordi det er ens eget land. Men det tror jeg også, de andre lande vil have det på samme måde med den sang.

Du er af sted i 14 dage i forbindelse med Grand Prix'et. Hvad skal der ske, mens du er i Beograd?
- Det er første gang, jeg er af sted i 14 dage. Det er jo fordi, vi har de her to semifinaler og så en finale, så hele den anden uge bliver brugt på at sende. Det jeg oplever, når jeg har været af sted på sådan nogle ture, det er, at man træder ind i sådan et vakuum. Du træder ind i en verden, som ikke har noget med den normale verden at gøre. Når finalen så har været der, og man vågner op næste morgen, så er det hele forbi og det er nærmest som om, at det aldrig har eksisteret. Så det er en meget sjov verden at være i!

Hvordan vil en typisk dag se ud for dig i Beograd?
- Jeg står op om morgenen og går ned og spiser morgenmad. Her er der alle mulige delegationer ud over den danske, så man lærer hurtigt sine kolleger at kende. Så går jeg over og ser prøver, og selvfølgelig koncentrerer vi os meget om de danske. Og så går jeg hjem og spiser frokost og går op på mit hotelværelse og sidder og skriver, til vi skal spise aftensmad.
Det kan godt være, jeg så går en tur gennem byen, men det gør jeg ikke engang så meget. For mig er det nyt at skulle lave 3 shows i træk, så der er også en seriøsitet fra min side. Jeg er meget fokuseret på det, og jeg vil gerne gøre mit bedste!