preload loader
Simon Mathew

En triumferende Simon Mathew synger sin vindersang for anden gang i Melodi Grand Prix-finalen lørdag aften i en regn af confetti.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af: Astrid Dynesen og Søren Bygbjerg

 

Simon Mathew vinder Grand Prix'et!

 

Så blev det afgjort!

Skarpt forfulgt af boybandet Unite med sangen 'Tree of Life' og Sandee May med 'Spanish Soul', blev det darlingen Simon Mathew, der løb af med sejren i den storslåede Melodi Grand Prix-finale i Horsens med den ganske catchy 'All Night Long'. 

Den unge sanger skal dermed inden længe repræsentere Danmark i Beograd til hele Europas årlige, musikalske samlingspunkt, Eurovision Song Contest - 2008.

Grand Prix-ekspert: "En værdig vinder"
Vindermelodien er skrevet af Svend Gudiksen, Nis Bøgvad og Jacob Launbjerg. Launbjerg leverede også vindersangen til Dansk Melodi Grand Prix 2005, Jakob Sveistrups 'Tænder på dig', og 'All Night Long' var da på forhånd også tippet til en topplacering.

DR's Grand Prix-ekspert, Ole Tøpholm, er ikke overrasket over resultatet:

- Jeg er som så mange andre begejstret for sangen. Den er nemlig både frisk og glad, og samtidig er hans sceneoptræden super, skriver han i sin blog her på dr.dk/grandprix.

- Det folkrock-agtige udtryk i melodien rammer utrolig bredt og kan samle flere generationer, og tilmed ser han knald godt ud, så alt i alt er han en værdig vinder.

Stemmefordelingen
Dansk Melodi Grand Prix 2008 blev afgjort ved en sms-afstemning, og stemmefordelingen ser sådan her ud:

  • 1. plads: Simon Mathew - All Night Long (48 points)
  • 2. plads: UNITE - Tree of Life (46 points)
  • 3. plads: Sandee May - Spanish Soul (42 points)
  • Delt 4. plads:
    Kendra Lou - Until We're Satisfied (16 points)
    The Dreams - La' mig være (16 points)
  • 6. plads: Hassing & Hassing - Come On Over (10 points)
  • Delt 7. plads:
    Amin Jensen - Luciano (8 points)
    Lars & Josefine - Sweet Memories of You (8 points)
  • 9. plads: Lasse Lindorff - Hooked On You (6 points)
  • 10. plads: Charlie - Den jeg er (0 point)

Genoplev finalen og mød vinderen
Fik du ikke det hele med i tv, så har vi lagt hele finalen ud, så du kan gense den her på dr.dk/grandprix.

Og det samme har vi gjort med vores egne eksklusive nettv-optagelser fra greenroom og fra pressekonferencen med vinderen.

Mandag 4. februar kunne du stille alle dine spørgsmål til Simon Mathew i en direkte VIP-chat, som også sendes i radioen - nemlig i Brødrene på P4. Læs udskriften af chatten og hør udsendelsen her.

Send eller anbefal link

 

Ole Tøpholms blog

Danmark får comeback i år

"Jeg tror helt seriøst på, at vi kommer i top 5 i finalen!" DR's Grand Prix-ekspert Ole Tøpholm kommer med sin vurdering af vindersang 'All Night Long'.

 

Bag om vindersangen

All Night Long

Simon Mathew

Hitmageren Jacob Launbjerg skrev 'Tænder på dig' i 2005 og nu er han med igen med folkrock-nummeret 'All Night Long', som den unge Simon Mathew synger.

 
 

Svenske medier i selvsving over sejr

27. maj 2012 12:00

”Knockout”, ”Fejede al modstand af banen”, ”Loreens supersejr” – ja, det skorter ikke på lovprisninger i det svenske, efter landets femte Grand Prix-sejr.

 

Danske fans hjem med blandede følelser

27. maj 2012 10:33

Eufori, skuffelse og vemod præger de danske fans efter ugerne i det kontroversielle værtsland, Aserbajdsjan.

 

Soluna efter nederlaget: Jeg forstår det ikke

27. maj 2012 01:34

SE VIDEO: Hun endte på en sørgelig 23.plads i lørdagens finale i Melodi Grand Prix, og lige efter finalen har hun svært ved at fatte, hvad der gik galt.

 

GRAND PRIX-KALENDER

Mandag 28. maj:
Kl. 9.30: Finale (genuds.) på DR1

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2008

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.