preload loader
Alexander Rybak i finalen

Foto: Indrek Galetin © EBU

 

Skrevet af: Claus Larsen

 

Norges nye verdensstjerne

Norge fester i nat og hele dagen søndag, for den 17. maj er Norges nationaldag og for tredje gang i Melodi Grand Prix-historien står Norge øverst på sejrskamlen.

Første gang det skete var i 1985 med legendariske Bobbysocks og La Det Swinge, mens den kontroversielle Nocturne (næsten uden sang) vandt i 1995. Jo, der er sket meget siden Jahn Teigen var helt i Norge for over 30 år siden og Sverre Kjellsberg og Mattis Hætta på samisk joikkede sig til en 16. plads med den politiske Samiid Ædnan.

Norges nye guldfugl hedder Alexander Rybak og er født i Hviderusland af sovjetiske forældre, hvorfor han også lørdag aften på russisk kunne takke værterne efter et godt show. Og der var god grund til at takke ikke blot russerne, men også resten af Europa, for med 16 12-taller og point fra samtlige nationer vandt Norge med det største antal point nogensinde. 387 point blev det til i alt.

Verdensstjernen danser på bordet
Alexander Rybak som pudsigt nok vandt med sangen Fairytale kan godt begynde at ligne et eventyr. Alle medier har hele ugen været efter den 23-årige norske sanger, violinist og skuespiller. BCC har interviewet ham direkte fra den første semifinale og dronningen over dem alle i TV-branchen Oprah Winfrey har vist klip af den unge komet på sit talkshow.

Selv havde han en helt almindelig drenget tilgang til sejren. I norsk TV overtog ham nærmest interviewet og spurgte den kvindelige reporter fra NRK om hun havde været nervøs. Til pressemødet efter triumfen dansede Rybak og hans to smukke korjenter lystigt rundt på bordet i ekstase over sejren.

Norske medier ellevilde
Hvis man kender bare lidt til Norge, ved man også, at der ikke skal meget til før nationen er verdens bedste. Og denne gang er der vist heller ingen tvivl.

Verdens Gang skriver "Vi har fået en ny verdensstjerne". Norsk TV2 skriver på deres website: "Eventyret er et faktum: Udklasserede konkurrenterne". NRK skriver de kolde fakta "16 tolvere, 9 tiere og 10 ottere". Aftenposten kalder Alexander Rybak for "Alexander den tredje" med henvisning til den tredje norske triumf i Melodi Grand Prix.

Dagbladet fik et citat til deres site og brugte det som overskrift: "Nå får jeg i hvert fall ikke tid til jenter". Det er norsk og er en tragisk henvendelse til de mange piger, der sikkert har fået øjnene op for charmetrolden med violinen.

Alexander Rybak har i hvert fald med et violinstrøg og et smil skrevet sig ind blandt de allerstørste i Grand Prix-historien. Det vidner denne aften på.

I Danmark er vi ikke altid glade for at tabe til Norge, men skulle vi ikke sige stort tillykke og glæde os til festen i Oslo i 2010?

Send eller anbefal link

Alexander Rybak

- født i Minsk i Hviderusland 13. maj 1986 og opvokset i Nesodden uden for Oslo i Norge.
- har spillet violin og klaver, siden han var fem år og skriver også sin egen musik.
- vandt det norske talentshow Kjempesjansen i 2006 med sin egen sang 'Foolin' og nåede til semifinalen i Idols.
- har som violinist vundet Anders Jahres-kulturprisen, været koncertmester i Norges største symfoniorkester for unge, Ung Symfoni i Bergen, og har optrådt med den berømte violinist Pincas Zukerman.
- har som skuespiller haft hovedrollen i 'Spillemand på en tagryg' i Oslo Nye Teater i 2007 og har en rolle i den kommende film 'Yohan', der har premiere i august 2009.
- vandt det norske Melodi Grand Prix 2009 med 747.888 stemmer med sin egen sang 'Fairytale', mens nr. 2 kun ik 121.856 stemmer.
- vandt Eurovision Song Contest 2009 i Moskva 16. maj 2009.

 

 

Interview med Alexander Rybak

- Grand Prix er det bedste, der er sket for mig!

- 'Fairytale' blev skrevet, da jeg stod på toppen af et bjerg og spillede violin, fortalte Grand Prix-vinderen Alexander Rybak, da dr.dk/grandprix interviewede ham, inden han tog til Moskva.

 

Radio boykotter Norsk Melodi Grand Prix

11. feb. 2012 10:00

NRK Radio spiller i år ingen af sangene fra det norske Grand Prix– de er simpelthen for dårlige, lyder meldingen.

 

Clement spiller med Grand Prix-vinder

6. feb. 2012 08:03

Den speedsnakkede tv-vært Clement Kjersgaard sprang ud som følsom guitarist, da Soluna Samay søndag var gæst hans talkshow.

 

Nu går naboen Grand Prix-amok

4. feb. 2012 10:00

Seks lørdage i træk er der Melodifestival i Sverige. Sangskriver-legenden Thomas G:son står bag hele tre af sangene.

 

GRAND PRIX-KALENDER

Tirsdag 22.5.12 kl. 21:
ESC semifinale 1
Torsdag 24.5.12 kl. 21:
ESC semifinale 2
Lørdag 26.5.12 kl. 21:
ESC finale

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

GRAND PRIX I AALBORG

Få overblik over de mange spændende Grand Prix-aktiviteret i værtsbyen.

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.