preload loader
Alexander Rybak i Moskva

Foto: Indrek Galetin © EBU

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg, Moskva

 

- Grand Prix er det bedste, der er sket for mig!

Alexander Rybak var på forhånd udnævnt som storfavorit - og forudsigelserne gik i opfyldelse, da han lørdag aften vandt i Eurovision Song Contest.

Dr.dk/grandprix fik et eksklusivt interview med Rybak, inden han drog til Moskva.

Hvordan fandt du på at stille op til Melodi Grand Prix til at begynde med?
- Da jeg lavede min sang 'Fairytale', følte jeg, at sangen var perfekt for Melodi Grand Prix.

Fortæl, hvordan sangen blev til.
- 'Fairytale' blev skrevet, da jeg stod på toppen af et bjerg ved Sunnmøre-kysten i Norge og spillede violin. Pludselig kom melodien, og jeg tænkte, at dette måtte være den bedste melodien, jeg nogensinde har lavet, og at den skulle med i Melodi Grand Prix.

'Fairytale' er inspireret af folkemusik, ligesom Secret Gardens vindermelodi fra 1995 var. Tror du, det er en fordel i Eurovision Song Contest, at en sang har et nationalt islæt?
- Som udgangspunkt ville jeg have, at den skulle være norsk, og den blev til, uden at jeg tænkte på, at det også skulle blive en international sang. Men melodien er jo enkel, og jeg tror, at enkle melodier er populære i alle lande.

Du har før været med i andre tv-shows. Er Melodi Grand Prix noget særligt for dig?
- Det har været fantastisk indtil videre. Grand Prix er det bedste, som nogensinde har sket for mig.

Hvad glæder du dig så mest til ved at skulle være med i Eurovision Song Contest?
- Jeg glæder mig mest til at være en del af konkurrencen og til at møde alle de andre, som er en del af dette cirkus!

Hvordan forventer du, at Europa vil tage imod dig og din sang?
- Jeg håber, den bliver godt modtaget, selvfølgelig. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste.

Du er blevet udnævnt til en af favoritterne i konkurrencen. Lægger det et ekstra pres på dig?
- Nej, det er kun positivt. Det betyder jo, at folk kan lide min sang, og det er jeg bare taknemmelig for. Uanset hvad, så tror jeg kun, at det er 5% af alle dem, som ser Eurovision Song Contest, som faktisk har hørt sangene på forhånd.

Du er bl.a. oppe imod Danmark i semifinalen torsdag d. 14.5. Har du lyttet til den danske sang, 'Believe Again' med Brinck? Hvad synes du om den?
- Det er en af de få sange, jeg ikke har fået hørt endnu, men glæder mig til at høre den!

Send eller anbefal link

Alexander Rybak "Fairytale"

Alexander Rybak

- født i Minsk i Hviderusland 13. maj 1986 og opvokset i Nesodden uden for Oslo i Norge.
- har spillet violin og klaver, siden han var fem år og skriver også sin egen musik.
- vandt det norske talentshow Kjempesjansen i 2006 med sin egen sang 'Foolin' og nåede til semifinalen i Idols.
- har som violinist vundet Anders Jahres-kulturprisen, været koncertmester i Norges største symfoniorkester for unge, Ung Symfoni i Bergen, og har optrådt med den berømte violinist Pincas Zukerman.
- har som skuespiller haft hovedrollen i 'Spillemand på en tagryg' i Oslo Nye Teater i 2007 og har en rolle i den kommende film 'Yohan', der har premiere i august 2009.
- vandt det norske Melodi Grand Prix 2009 med 747.888 stemmer med sin egen sang 'Fairytale', mens nr. 2 kun ik 121.856 stemmer.
- vandt Eurovision Song Contest 2009 i Moskva 16. maj 2009.

 

 

Svenske medier i selvsving over sejr

27. maj 2012 12:00

”Knockout”, ”Fejede al modstand af banen”, ”Loreens supersejr” – ja, det skorter ikke på lovprisninger i det svenske, efter landets femte Grand Prix-sejr.

 

Danske fans hjem med blandede følelser

27. maj 2012 10:33

Eufori, skuffelse og vemod præger de danske fans efter ugerne i det kontroversielle værtsland, Aserbajdsjan.

 

Soluna efter nederlaget: Jeg forstår det ikke

27. maj 2012 01:34

SE VIDEO: Hun endte på en sørgelig 23.plads i lørdagens finale i Melodi Grand Prix, og lige efter finalen har hun svært ved at fatte, hvad der gik galt.

 

GRAND PRIX-KALENDER

Mandag 28. maj:
Kl. 9.30: Finale (genuds.) på DR1

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.