Brinck tager en slapper
Det er først på torsdag, at Brinck skal på scenen i Eurovision Song Contest.
Men det betyder ikke, at han kan ligge på den lade side. Hans dage er fuldt besat med interviews med dansk og international presse.
- Grand Prix'et er en kanon, som skyder én direkte op i luften. Det er de færreste, som når at udvikle vinger til at flyve lidt videre. Det kunne jeg godt tænke mig at gøre, fortæller han, mens han ligger på sengen og flader ud efter at have givet ni interviews i træk.
Mød en afslappet Brinck i de to nye afsnit af hans videodagbog her på siden. Der kommer flere afsnit de kommende dage her på dr.dk/grandprix.