preload loader
mgp-finland

Waldo's People fra Finland gik tirsdag videre til Grand Prix-finalen sammen med Sveriges Malena Ernman og Islands Yohanna. Torsdag følger Danmark og Norge dem, mener Grand Prix-eksperter.

Foto: Indrek Galetin © EBU

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Tror på fuldt hus for Norden

Sidste år var alle fem nordiske lande med i Grand Prix-finalen i Beograd. Og sådan går det også i år, forudser tre af de danske Eurovision-fans og -eksperter, som følger showet i Moskva mest intenst.

Dr.dk/grandprix fangede dem lige efter den første semifinale tirsdag aften, mens de ventede på, at pressekonferencen med finalisterne skulle starte.

Hvordan var den første semifinale?
Ole Tøpholm:
- Det var et fint show. Værterne kunne godt være skarpere. Men okay, det er russisk tv, der har valgt dem. Ellers er det, jeg hæfter mig ved, at vi har fået alle de nordiske lande, der var med i denne semifinale, videre til finalen, altså Sverige, Island og Finland. Det synes jeg er dejligt!
Søren Toft: - Der var det hele! Det var de gode sange og de mindre gode sange. Der var fin pauseunderholdning. Det var glimrende!
Carsten Nilsson: - Man kunne se, at der var postet en masse oliemillioner fra nyrige russere i det! Mine forventninger blev indfriet inden for de rammer, som nu er tilladt i en semifinale. Jeg tror, de har nogle overraskelser i ærmet til finalen.

Overraskende det dig, at Susanne Georgi og Andorra røg ud?
Ole Tøpholm:
- Susanne havde det meget, meget svært. Andorra har aldrig kvalificeret sig til finalen før, og de manglede bl.a. Spanien til at stemme på dem i den her semifinale, fordi de først har stemmeret på torsdag. Så det var svært for Susanne lige fra starten, men selvfølgelig havde hun håbet på sin chance.
Søren Toft: - Det var forventet. Det havde været dejligt at få hende med i finalen, men desværre gik det ikke sådan.
Carsten Nilsson: - Det overrasker mig ikke. Hun har været meget populær hernede, men det er mere på grund af hendes karisma og udstråling. Hun er meget sød og åben. Hendes sang var ikke stærk nok til at komme i finalen.

Hvad du forventet, at både Sverige, Island og Finland gik videre til finalen?
Ole Tøpholm:
- Det er et succeskriterium, at vi får alle de nordiske lande videre til finalen, ligesom sidste år. Vi har så mange kvaliteter i Norden, så det er bestemt muligt, at de alle fem går i finalen. Nu mangler vi bare Norge og Danmark, og det tager vi så torsdag.
Søren Toft: - Det var ingen overraskelse. Det var, som det skulle være. Nu skal vi bare have de sidste to med på torsdag.
Carsten Nilsson: - Ja! Vi havde i hvert fald set for os, at Island ville gå videre. Der har været mere tvivl om, hvorvidt Sverige og Finland ville slippe med. Men det viste sig heldigvis, at det kunne de godt.

Går Danmark og Norge går videre på torsdag?
Ole Tøpholm:
- Det er en anden semifinale med nogle andre bidrag og nogle andre lande, der stemmer. Men jeg tror på, at både Norge og Danmark går videre, så vi får full house i Norden igen.
Søren Toft: - Jeg tror på, at Danmark og Norge helt sikkert kommer i finalen.
Carsten Nilsson: - Det er lige før, det lægger et ekstra pres på Brinck nu, hvor de andre nordiske lande gik videre. Norge er topfavorit, og jeg tror da også på, at Danmark går videre, men det bliver på et hængende hår. Men jeg håber meget, at han går videre. Det kunne jeg godt unde ham!

Hvem vinder på lørdag - og hvem hepper du selv på?
Ole Tøpholm:
- Nu skal vi lige finde de sidste ti finalister, så vi ved, hvem der er med i finalen. Men det er stadig Norge, der er storfavorit. Udover Danmark, så er min personlige favorit Grækenland. De har det skarpeste sceneschow.
Søren Toft: - Jeg tror på Bosnien-Herzegovina. Den har alt, hvad der skal til i et Grand Prix! Alle siger Norge, men det er ikke min favorit.
Carsten Nilsson: - Det gør Norge eller Grækenland. Min egen personlige favorit er Portugal, men jeg er også realistisk nok til at vide, at den nok ikke vinder.

Send eller anbefal link

OLE TØPHOLM er journalist og forfatter til en bog om Dansk Melodi Grand Prix.

SØREN TOFT blogger om Grand Prix på Eurovisionfreak.com.

CARSTEN NILSSON

CARSTEN NILSSON rapporterer fra Melodi Grand Prix på websitet Eurosong.

 

Semifinale 1 i billeder

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

Svenske medier i selvsving over sejr

27. maj 2012 12:00

”Knockout”, ”Fejede al modstand af banen”, ”Loreens supersejr” – ja, det skorter ikke på lovprisninger i det svenske, efter landets femte Grand Prix-sejr.

 

Danske fans hjem med blandede følelser

27. maj 2012 10:33

Eufori, skuffelse og vemod præger de danske fans efter ugerne i det kontroversielle værtsland, Aserbajdsjan.

 

Soluna efter nederlaget: Jeg forstår det ikke

27. maj 2012 01:34

SE VIDEO: Hun endte på en sørgelig 23.plads i lørdagens finale i Melodi Grand Prix, og lige efter finalen har hun svært ved at fatte, hvad der gik galt.

 

GRAND PRIX-KALENDER

Mandag 28. maj:
Kl. 9.30: Finale (genuds.) på DR1

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.