Dit land har brug for dig!

Efter en årrække med sløje resultater har engelsk tv i år sat alle kræfter til for at genoprette Storbritanniens ære i Eurovision Song Contest.

Den legendariske komponist Andrew Lloyd Webber, som bl.a. står bag musicalhits som 'Jesus Christ Superstar', 'Evita' og 'Phantom of the Opera', har skrevet vindersangen, 'It's My Time'. Og sangeren, der skal fremføre den i Moskva, er fundet gennem en benhård konkurrence i et X Factor-ligende show på BBC.

Jacob Holm Laursen fra MelodiGrandPrixFans.dk har mødt den lattermilde sanger og skuespiller Jade Ewen i København, inden hun rejser til østpå for at forsvare de britiske farver.

Andrew Lloyd Weber har skrevet din sang, og han var en gennemgående figur i det program, der gav dig billetten til Moskva. Kan du beskrive konceptet?
- Vores finale hed "Your Country Needs You" og var lidt som X Factor. Til en start var vi seks deltagere, og hver uge blev en sanger eller gruppe stemt hjem. I modsætning til X Factor var der ikke et dommerpanel. Det var egentligt meget rart. Der var bare Andrew og nogle gæster, der fungerede som vores mentorer.
Hver uge præsenterede jeg en eller to kendte sange. For mig var denne form for national finale helt ideel. Jeg fik mulighed for at vise forskellige sider af mit talent. Det var et fantastisk udstillingsvindue... at jeg så vandt, var bare en positiv overraskelse.

Du kalder ham bare "Andrew". Hvornår kom I på fornavn?
- Ha ha ha! Jeg ved det ikke. Det kom ret hurtigt. Andrew tog det hele meget afslappet. Han kan ikke lide at blive kaldt "Lord" eller Lloyd Webber. På nogle punkter overraskede han mig. Han var helt nede på jorden, og hans hus var for eksempel total moderne. Han har sådan en vindeltrappe lavet ud af glas, og der er masse af neonlys. Det var jeg ret vild med.

I det sidste show fik I som opgave at synge Grand Prix-sangen 'It's My Time'. Hvordan var det at skulle gøre en ny sang til din egen sang?
- Første gang jeg høre den, var ret spooky. Jeg følte, som om sangen og historien var skrevet specielt til mig. Sammen med de andre finalister var jeg inviteret hjem til Andrew. Han sad ved sit store flygel. Pludselig begyndte han at synge sangen. Han synger ellers aldrig. Det var en helt særlig situation. Til finalen præsenterede vi sangen på hver vores måde. Der var en fyr, Mark, der fortolkede den på en måde, jeg godt kunne lide. Ham har jeg lært meget af. Efterhånden har jeg sunget den til mange koncerter og shows. Hver gang synes jeg, at jeg bliver lidt bedre. Nu er jeg ved at være klar til Moskva.

Hvad tror du, Eurovision kommer til at betyde for din karriere?
- Det kommer til at betyde meget. At nå hertil har været hårdt. Tit har jeg overvejet, om det var besværet værd. Men lige nu er det slet ikke en mulighed at overveje. Jeg har følelsen af, at dette år kommer til at afgøre, hvad der skal ske med mig. Og det kan gå begge veje.

Du er på forhånd sikret en plads i finalen. Hvad er dine planer for tirsdag og torsdag aften, hvor der er semifinaler, og du ikke selv skal på scenen?
- Jeg ved det faktisk ikke. Det er der ikke noget, der har spurgt mig om. Jeg tror umiddelbart, jeg vil ind i hallen og opleve showet og mærke stemningen blandt publikum - uden at der er nogen fokus på mig.
Der er ikke fordi jeg skal se, hvem jeg skal kæmpe imod. Jeg kender mig selv godt nok til, at jeg ville blive nervøs, hvis jeg også skulle begynde at koncentrere mig om de andre, og hvordan de klare det.

Hvilke af dine konkurrenter kan du bedst lide?
- Jeg kan godt lide Sakis fra Grækkenland. Han er en god danser, og jeg kan godt lide up-tempo-sange. Den franske sanger, Patricia, har en vidunderlig stemme, den er jeg helt vild med. Og så er der pigen fra Malta, der også har en dejlig stemme. Jeg tror, det er mine favoritter.

Hvis du ikke må sige dig selv, hvem håber du så vinder det hele?
- Jeg tror, det må være Chiara fra Malta. Når jeg siger det, er det fordi grækeren allerede er en stjerne i sit land, og det samme er Patricia Kaas fra Frankrig. Jeg vil gerne have, at det er en ukendt, der vinder, og at det så forandre vedkommendes liv. At det bliver en dør til muligheder.

Og hvad med dig efter Eurovision: Hvad vil du gøre som det første?
- Uanset hvordan det kommer til at gå, så bliver det første, jeg gør, at tage min familie med ud at rejse. De har aldrig været ovre på den anden side af Atlanten. Jeg er ikke født med en sølvske i munden, men er taknemmelig for, at jeg har fået et musikalsk talent. Min familie har givet afkald på nogle ting, for at jeg kunne gå til sang og dans. Nu vil jeg gerne betale tilbage. Bagefter vil jeg indspille mit album... og købe et hus. Ha ha ha! Nu tror jeg vistnok, at jeg er i gang med at drømme.

Nu får du et hypotetisk spørgsmål: Årets danske bidrag er skrevet af Ronan Keating, og jeres bidrag er skrevet af Andrew Llyod Webber. Hvad hvis begge tilbød dig en kontrakt efter finalen, hvad ville du så vælge?
- Det er en svær én. Jeg tror, jeg ville tage imod Keatings tilbud. Jeg er en poppige og vil gerne i gang med at indspille en plade. Bagefter kan jeg så komme tilbage til musical-genren. Andrew har ikke lavet så meget inden for popverdenen, og samtidig ved jeg, at han gerne vil støtte unge kunstnere i det, de gerne vil. Jeg tror, han også ville opfordre mig til at tage imod Keatings tilbud. På den anden side... Hmm... Jeg ville aldrig kunne sige nej til Andrew!