- Melodi Grand Prix er surrealistisk!

En tv-kommentator skal forholde sig neutralt og lade det være op til seerne at danne deres egen mening om sangene i Melodi Grand Prix. Det annoncerede Nicolai Molbech sidste år, inden han tog af sted til Eurovision Song Contest i Beograd, men sådan gik det ikke.

- Når man er i den her særlige Grand Prix-boble i 14 dage, så bliver man revet med. Det gjorde jeg også, siger den rutinerede speaker og tidligere P3-vært, som glæder sig til endnu en gang at skulle kommenterer verdens største sangkonkurrence for de danske tv-seere:

- Det er lige præcis sådan noget, jeg elsker at lave, fortæller Molbech til dr.dk/grandprix, som har mødt ham i DR Byen, inden han og resten af den danske Grand Prix-delegation drog af til Moskva mandag morgen den 4. maj.

Hvad er din rolle i Grand Prix'et, Nicolai?
- Min rolle er at klæde seerne på på DR1 under Melodi Grand Prix'et som kommentator. Det vil sige, at det er mig, som på dansk fortæller om de forskellige kunstnere og showets forløb, som man ikke kun skal forholde sig til engelsk- og ikke mindst russisk-talende værter.

Der er 42 lande med i år. Hvad gør du for at få overblik over alle de mange sange?
- Det er også noget af en mundfuld! Det fandt jeg ud af sidste år. Der havde jeg lavet den deal med mig selv og ikke mindst DR, om at vi tog af sted til Beograd, og så skrev jeg dernede. Jeg er jo så old school, at jeg simpelthen skriver et manuskript. Det er meget korte tidssekvenser, som postkortene - altså de små film, som bliver vist, inden hvert land kommer på scenen - har. De varer mellem 25 og 35 sekunder. Så hvis man skal nå at give noget information, og det skal være velformuleret, så bliver jeg nødt til at skrive det ned. Jeg kan ikke bare trække det ud af rygsøjlen. Så sidste år tog jeg af sted og skrev dernede. Og jeg tror, jeg blev færdig med den sidste sætning, otte minutter før vi gik i gang med finalen. Og det var simpelthen for hæsblæsende! Så den her gang har jeg lært af mine erfaringer og der er jeg startet 14 dage før herude på DR, hvor jeg sidder.

Hvordan griber du så opgaven an helt konkret?
- Først gør jeg det, at jeg kigger alle videoerne igennem, som man heldigvis kan finde på Eurovision.tv. Når jeg har set dem igennem, så begynder jeg at skrive. Vi kommentatorer har intranet, hvor jeg kan finde biografier til hver kunstner, og så ser jeg videoen igen og danner mig et billede af, hvad der er interessant for de danske seere.

Det var første gang, du var af sted til det europæiske Melodi Grand Prix sidste år. Hvordan var den oplevelse?
- Jeg må sige, at showet er fantastisk. Det er lige præcis sådan noget, jeg elsker at lave. At være på live med noget, der er så specifikt i sekunder, det synes jeg er sjovt! Jeg har lavet radio i rigtig mange år, så det er noget, jeg er trænet til. Og det, at man sender det største musikshow ud over hele Europa og andre steder, det synes jeg er sjovt. Grand Prix'et som sådan er ... jeg tror ikke, jeg kan bruge andre ord end surrealistisk! Det samler en gruppe mennesker, der er så forskellige. Der er mange, som virkelig går op i det med hud og hår, og det er fantastisk at møde folk, der ved, hvor Grækenland lå placeret i 1966, hvis de var med (det var de ikke, de kom først med i 1974, hvor de blev nr. 11, red.). Der er en kamp om, hvem der ved mest om Melodi Grand Prix, og det er sjovt at se!

Kan du fortælle lidt om, hvad der foregår bag kulisserne ved sådan et show?
- En ting er showet, som er en meget meget alvorlig sag for hvert land. Vi er en gruppe, der er af sted, i det her tilfælde Brinck, hans band, folk fra hans pladeselskab, folk fra DR. Det bliver hurtigt en sammentømret familie, som rejser af sted. Så er man pludselig i det her - i hvert fald sidste år - pudseløjerlige land, som jeg nok ikke ville havne i, hvis jeg ikke skulle arbejde. Vi går enormt meget op i at gøre det så godt som muligt for vores kunstner, så han er bedst muligt rustet til at vinde konkurrencen. Men så er der selvfølgelig også en social del af det. Vi er på ture sammen, og efter hver generalprøve og udsendelse så mødes man på hotellet bagefter og får en sjus og gennemgår dagens eskapader. Det kan godt blive ret sjovt. Der blev spist mange clubsandwiches, og der blev også drukket en enkelt Long Island Ice Tea. Så tror jeg ikke, jeg skal gå mere ind på det, hehe...

Sidste år nåede Simon Mathew til en 15. plads. Tror du, at Brinck kan gøre det bedre i år?
- Jeg går for at være musikekspert, og jeg har arbejdet med musik i 20 år bl.a. på P3. Jeg mener selv, jeg har et godt øre for hits generelt. I Grand Prix-sammenhæng er jeg fuldstændig umulig! Hver gang jeg tænker: "Den der, den skal nok klare sig godt", så klarer den sig allerværst. Og den, jeg måske ikke var så vild med, går det rigtig godt. Så jeg vil ikke udtale mig om placeringer, hverken for vores eget land eller for andre, for det går altid helt galt. Men jeg synes, at Brinck har en sang, som er bred, og som har en følelse af noget, jeg godt kender i forvejen, nemlig Ronan Keatings tidligere sange. Så nu gør jeg det alligevel: Ja, jeg tror, den klarer sig godt. Men hvor godt, det tør jeg ikke spå om.

Vil du sidde og heppe på Danmark i kommentatorboksen?
- Ja! Sidste år, hvor vi snakkede sammen på præcis samme tidspunkt, sagde jeg, at jeg ville være upartisk. Det gik ikke særlig godt. For når man er i den her særlige Grand Prix-boble i 14 dage, så bliver man revet med. Det gjorde jeg også, og jeg fik også favoritter. Da vi kom til Danmark i finalen, var min kommentar lidt kortere, end den plejer at være til de andre, for jeg skulle også nå ud på den lille balkon, som er ud for kommentatorboksen, for at stå inde i hallen og danse. Jeg hylede og skrålede og svajede med flag.

Nicolai Molbech kommenterer kavalkaderne med sangene fra Eurovision Song Contest 2009 på DR1, som sendes 10.5. kl. 23.25 og 11. maj kl. 23.40, og de to semifinaler og finalen, som sendes 12.5., 14.5. og 16.5.