preload loader
Chanée og Nevergreen chatter

Tomas og Christina chatter løs, mens de snakker med Alex Nyborg Madsen i P4.

© DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Grand Prix-vinderne dagen derpå: - Det er jo lidt af en omvæltning

Christina Chanée og Tomas N'evergreen har haft travlt med at give interviews og skrive autografer, siden de lørdag vandt Dansk Melodi Grand Prix.

- Vi fik kun et par timers søvn den første nat og var ret så trætte i går. Men det er fedt. Der er travlt med interviews - stort set ingen pauser, fortalte den kvindelige del af duoen, da de mandag eftermiddag var gæster i Madsen på p4 og samtidig chattede med brugerne på dr.dk/grandprix.

- Ja, det er jo lidt af en omvæltning, lød det fra N'evergreen.

- Alle spørger, hvordan det føles at vinde. Og det er svært at svare på, for jeg ved ikke, om jeg helt har forstået det endnu, svarede Chanée til en anden, der ville vide, hvad folk oftest spørger dem om.

- Det mærkeligste spørgsmål fik vi i går: "Har I egentlig nogen kærester? Sådan rent seksuelt?"

Farvet striber, siden Duran Durans dage
En del brugere havde detaljerede spørgsmål til duoen om deres tøj og hår. Christina kunne bl.a. fortælle, at hendes kjole var skabt af "DR's fantastiske kostumeafdeling - med Grith Rahbek i spidsen".

Tomas fortalte, at han droppede den t-shirt, han havde haft på ved prøverne, til fordel for skjorte og slips, da "jeg fik at vide af rigtigt mange, at jeg ikke matchede Crhistinas smukke Balmain-kjole, og jeg synes, vi fandt en fin løsning. Mit slips så godt ud i vinden!" Og hans hår?

- Krøllerne er mine. Jeg har farvet striber i siden 80'erne, siden Duran Duran var på toppen.

"Keep it fucking simple!"
Tomas kunne også fortælle, at var lidt af en udfordring at synge, mens vindmaskinen blæser én ind i hovedet - og at plexiglas-skærmen, der stod imellem dem i begyndelsen af nummeret, var en videreudvikling af hans egen oprindelige idé.

- Jeg havde en idé om at lave en rude af sukkerglas, som så ville smadre i omkvædet.

Nysgerrige var brugerne selvfølgelig også efter at høre, hvordan Chanée og N'evergreens sceneshow kommer til at tage sig ud i Oslo til maj, når det europæiske Melodi Grand Prix løber af stablen.

- Vi ved det ikke helt endnu, men synes det, vi lavede i Aalborg, fungerede rigtig godt, så vi holder nok fast i den idé, sagde Christina.

- Vi holder os tro mod sangen. Og man skal nok ikke lave det for meget om. Som min gamle pladedirektør og guru, Kjeld Wennick, sagde: Keep it fucking simple! Men vi kender jo ikke scenen deroppe, sagde Tomas.

Klik på linket og læs alle spørgsmål og svar fra chatten i P4 - og fra Aftenshowet chat senere samme aften.

Send eller anbefal link

 

Mere Grand Prix i P4

Grand Prix'et fortsætter i æteren

Der er masser af Grand Prix på P4 før, under og efter årets popbrag i Aalborg. Se hvad der bliver sendt - og hør udsendelserne.

 

Clement spiller med Grand Prix-vinder

6. feb. 2012 08:03

Den speedsnakkede tv-vært Clement Kjersgaard sprang ud som følsom guitarist, da Soluna Samay søndag var gæst hans talkshow.

 

Nu går naboen Grand Prix-amok

4. feb. 2012 10:00

Seks lørdage i træk er der Melodifestival i Sverige. Sangskriver-legenden Thomas G:son står bag hele tre af sangene.

 

Danske Karen synger med international Grand Prix-vinder

3. feb. 2012 07:00

17-årige Karen Viuff skal indspille sin Grand Prix-sang som duet med sidste års vinder fra Aserbajdsjan, som er vild med den danske gymnasiepige.

 

GRAND PRIX-KALENDER

Tirsdag 22.5.12 kl. 21:
ESC semifinale 1
Torsdag 24.5.12 kl. 21:
ESC semifinale 2
Lørdag 26.5.12 kl. 21:
ESC finale

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

GRAND PRIX I AALBORG

Få overblik over de mange spændende Grand Prix-aktiviteret i værtsbyen.

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2010

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.