preload loader
Den første prøve i Oslo

Chanee & N'evergreen under den første prøve, på Eurovision-scenen i Oslo.

© Eurovision.tv

 

Skrevet af: Andreas Hüttel

 

Dommen efter første prøve: Danmark vinder!

Den danske Grand Prix-ekspert Ole Tøpholm er selvfølgelig på pletten i Oslo og har netop overværet Chanee & N'evergreens første prøve tirsdag eftermiddag på den store Eurovision-scene i Telenor Arenaen i Oslo.

Dr.dk/grandprix fangede ham over telefonen, for at høre hvordan det gik.

Danmark vinder!
Selvom der er præcis en uge til den første semifinale i Eurovision 2010 løber af stablen, er der netop nu fuld aktivitet i den store arena lidt uden for Oslo. Den danske delegation ankom i går, og duoen Chanee og N'evergreen, havde for ganske kort tid siden deres første prøve på scenen. Mange af de andre landes deltagere fulgte med som publikum, og specielt én af dem var meget imponeret:

- Jeg stod ved siden af den norske Grand Prix-vinder, Didrik Solli-Tangen, og han var helt overbevist efter at have set Christina og Tomas' prøve. Han mener simpelthen at Danmark vinder i år. I det hele taget er der ikke mange der er tvivl heroppe. De fleste er sikre på at Danmark går videre til finalen uden problemer, fortalte Ole Tøpholm kort efter prøven.

Tekniske problemer
En bedre udmelding kunne man ikke have forestillet sig. Og det endda ovenpå en prøve der, i følge Ole Tøpholm, slet ikke gik så smertefrit, som man kunne have håbet på:

- Der har både været tekniske problemer på scenen, og der har været lydproblemer.  Men det skal nok blive løst alt sammen. Det meste af det var faktisk NRKs skyld, så humøret i den danske lejr er stadig højt, og Christina og Tomas tog det hele meget roligt.

Tårer i øjnene
Dagen har dog også budt på andre indslag, der har gjort indtryk på de pressefolk, fans, og artister, der i øjeblikket befinder sig i arenaen i Oslo. For eksempel den sceneprøve der lå lige før den danske. Her var det den unge israelske sanger, Harel Skaat, der gjorde indtryk på Tøpholm og resten af de fremmødte.

- Det var første gang vi fik tårer i øjnene til dette Grand Prix. Han har en helt fantastisk stemme. Men det er jo også en helt anden type sang end den danske.

Se video fra prøven her:

Send eller anbefal link

Dagbog fra Oslo

Chanée og n'evergreen i Oslo - uge 1

Prøver, interviews, autografer, helikoptertur, små koncerter og store fester! Se alle billederne fra Christina Chanée og Tomas n'evergreens første uge i Grand Prix-land.

 
 

GRAND PRIX-KALENDER

Tirsdag 22.5.12 kl. 21:
ESC semifinale 1
Torsdag 24.5.12 kl. 21:
ESC semifinale 2
Lørdag 26.5.12 kl. 21:
ESC finale

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

GRAND PRIX I AALBORG

Få overblik over de mange spændende Grand Prix-aktiviteret i værtsbyen.

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2010

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.