Finalister og presse i glædesrus

Kort tid efter den første semifinale i Eurovision Song Contest 2010 var overstået, mødte de 10 glade vindere en talstærk fremmødt presse. Der blev knipset løs på kameraerne, filmkameraerne rullede, og der blev hujet og klappet, da finalisterne dukkede op til pressemødet. En række nye stjerne var født.

Alle 10 finalister fik muligheden for, at fortælle lidt om den store oplevelse, og her er et udpluk af de mange glade reaktioner.

Der vil blive lukket flere munde
I Bosnien-Hercegovina havde Vukasin Brajic forinden afgangen til Oslo døjet med dårlige anmeldelser og ris fra sin hjemlige presse. En situation en bosnisk journalist ønskede Vukasin kommenterede på, da han mente han nu, ganske enkelt havde lukket munden på dem:

- Jeg vidste, det her ville ske. Jeg troede på vores sang, og jeg troede på vores hold. Så kritikerne lavede en fejl. Ganske enkelt. Og det deres problem. Det her er bare begyndelsen af historien, og der skal nok blive lukket flere munde, sagde en selvsikker Vukasin med et glimt i øjet.

Tak fordi i fyldte hullet
En knap så selvsikker vinder var russiske Peter Nalitch, der filosoferede lidt over, hvor folk mon havde stemt på ham:

- Da vi øvede i salen i går, var det en meget tom fornemmelse. Det var som at synge og spille for et tomt hul. Det var meget hårdt. Men i dag, da hullet var fyldt med mennesker, og en masse flag og følelser, så gav det os ekstra inspiration og kraft. Så derfor vil jeg gerne sige tak til alle der kom og fyldte hullet ud. Tusind tak.

Den islandske vulkan
Islandske Hera Bjørk havde også fundet en kilde til ekstra kraft. En kraft så stor, at en journalist spurgte, om hun alene havde stoppet det islandske vulkanudbrud, så det var muligt for Europas befolkning at samles her i Oslo. Men den glade diva måtte indrømme at hun havde fået hjælp:

- Ikke helt nej. Jeg fik noget assistance fra Transsylvanien. Ha ha. Nej, jeg tror det er alt den positive energi, der har stoppet den. Vi har længe sagt til Moder Natur, vær venlig at slappe lidt af, vi har brug for noget sjov i Oslo. Og når man spørger om seriøse ting, så lytter hun.

Tom hvem?
Den belgiske Tom Dice og hans guitar var tydeligvis begge lettede og kunne nyde det store øjeblik sammen. Hvor alle de andre finalister troppede op til pressemødet med sin komponist eller delegationsleder, dukkede Tom Dice blot op med sin guitar. Den samme guitar, der - i følge ham selv - havde bragt ham til succes på denne aften:

- Der har været utroligt meget pres på mig, men jeg har holdt hovedet koldt og har koncentreret mig om musikken og min guitar. Og så er jeg kommet igennem det. Folk har hele tiden sagt, Tom hvem? Men nu sidder jeg her, ved siden af alle de andre. Nu tror jeg alle i Europa ved hvem Tom Dice er!