preload loader
Melodi Grand Prix 2013
Lise Cabble

Lise Cabble skrev sin første Grand Prix-sang i 1995, og 'Fra Mols til Skagen' har siden opnået nærmest kultagtig klassiker-status. I år har hun sit tiende bidrag med til et Grand Prix.

Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix

 

Skrevet af: Kasper Christensen

 

Lise Cabbles besættelse

Lise Cabble er en Grand Prix-legende. Hun skrev den først hadede, senere nærmest kultagtigt elskede 'Fra Mols til Skagen' sammen med Mette Mathiessen tilbage i 1995; det år, hvor Grand Prix'et for en stund havde taget navneforandring til Dansk Musik Event.

Den fantastiske blanding af indelukket melankoli og dampende erotik klarede sig fabelagtigt til Eurovisionen og sikrede Danmark en femteplads. Og hvem kan i dag ikke genkalde sig de fantastiske linjer om blå altaner, silkelagner og vilde svaner?

"Det er blevet sådan lidt en besættelse"
- Jeg sad med Mette Mathiessen, og vi sad bare og prøvede at skrive, og jeg tror vi skrev en ti-tyve sange, og så valgte vi så den til sidst. Det var noget ret underligt noget for os, at være med i Grand Prix'et på det tidspunkt. Det var endnu mere underligt, at vi vandt, fortæller Lise, da dr.dk/grandprix tilbage i december møder hende og Jakob Glæsner, der sammen har skrevet sangen 'New Tomorrow', der er med i Dansk Melodi Grand Prix 2011.

Siden 'Fra Mols til Skagen' er det blevet til mange Grand Prix-sange, og da det blev klart, at 'New Tomorrow', der skal fremføres af indie-bandet A Friend in London, var med i årets Grand Prix, kunne Lise fejre jubilæum. Det er hendes tiende Grand Prix-bidrag!

- Det er jo blevet sådan lidt en besættelse, konstaterer Lise.

Lise og Jakob har sammen skrevet sange til blandt andre Johnny Deluxe, og Jakob kan afsløre, at 'New Tomorrow' faktisk ikke var skrevet til Grand Prix'et helt fra starten.

- Den har faktisk ligget et år og summet, og så har vi bare skrevet frem og tilbage, og altid haft den i tankerne, forklarer han.

Et opråb til ungdommen
Sangskriverne er begejstrede for A Friend in London, der skal fremføre deres sang. Lise mener, de har råhed, råstyrke og masser af kant:

- Jeg tror, at de vil skille sig ud i Grand Prix-sammenhæng, fordi de stadig er et indie-band, mener hun.

Og sangens tema er i modsætning til så mange andre ikke kærlighed. Den er derimod et opråb:

- Den er et opråb til ungdommen om at lave en ny start, starte på en frisk, og ikke gå så meget op i om man er smart eller usmart, forklarer Lise, og Jakob slutter:

- Det er bare en god sang, som kan virke i alle mulige sammenhænge.

Se om A Friend in London kan føre Lise Cabble og Jakob Glæsners sang til sejr, når Dansk Melodi Grand Prix 2011 går løs nu på lørdag kl. 20.30 på DR1 - og her på dr.dk/grandprix.

Send eller anbefal link

Mere om sangen

A Friend in London

New Tomorrow

Det danske indieband A Friend In London har allerede hittet i Canada, og er braget igennem i Danmark efter deres Grand Prix-sejr med et powernummer skrevet Grand Prix-legenden Lise Cabble og bassisten fra Johnny Deluxe.

 
 

TV-GUIDE Sådan varmer DR op til Eurovision

15. apr. 2014 17:20

Det vil kunne mærkes på sendefladen, at Eurovision i år finder sted på dansk grund. Få det fulde tv-overblik her i artiklen.

 

Fans fra hele verden laver kreative Grand Prix-flag – af mad!

15. apr. 2014 14:28

Grand Prix-fans laver deres Grand Prix-favorits flag på kreative måder. Se nogle af de mange bud her.

 

Grand Prix video

 
 

Grand Prix solister

 
 

Internationalt Grand Prix

 
 

Dansk Grand Prix

 
 

Ministeriet

 
 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

Besøg den officielle side for det internationale Melodi Grand Prix.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2011

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.