preload loader
Melodi Grand Prix 2013
Lise Rønne

- Jeg glæder mig til at råbe ”Helllooooo Düsseldorf!”, siger Grand Prix- og X Factor-værtinden Lise Rønne, som skal præsentere danskernes stemmer i Eurovision-finalen 14. maj.

Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Lise uddeler Danmarks point

29. apr. 2011 10.24

"Og de 12 point fra Danmark går til…" Hvert år er det en kendt Grand Prix-personlighed, der får lov til at sige de berømte ord i Eurovision-finalen. Og i år tilfalder æren tv-værten Lise Rønne, kan dr.dk/grandprix i dag afsløre.

- Det er en stor ære at blive spurgt, synes jeg. Jeg har siddet hele min barndom og beundret de fine - og ofte høje - frisurer på de forskellige pointafgivere, og nu skal jeg selv være én af dem. Jeg lover, at vi nok skal gå i tænkeboks omkring det med frisuren, griner hun.

Lise Rønne er kendt som én af DRs mest erfarne tv-værter, og hun har bl.a. styret seerne sikkert gennem tre sæsoner af X Factor. Alligevel kan hun godt blive nervøs ved tanken om, at der er op til 125 millioner seere, der vil kigge med ved finalen lørdag 14. maj.

- Er det virkelig så mange? Okay så - jo, jeg skal ret sikkert nok få lidt svedige håndflader!

Blev grebet af stemningen
Lise Rønne fik sin Grand Prix-debut som vært for den danske del af konkurrencen tilbage i februar måned sammen med veteranen Felix Smith, der har præsenteret showet både i 2009, 2010 og 2011.

- Det var en superfed oplevelse! Jeg husker nok bedst følelsen af at være til stede, selvom jeg jo egentlig havde rigeligt at se til. Både Felix og jeg sad og rockede med under sangene, og det var sgu hyggeligt at blive så grebet af stemningen, husker hun.

Dengang kom Felix med et tilbud til hende - på vers i bedste Søren Pilmark-stil: "Kære Lise, nu jeg vil dig spørge/ om du mig den ære vil gøre/ min medværtinde at være ved det europæiske Grand Prix/ så må du sige Royaume-Uni." Og Lise står ved sit ja.

- Haha, jeg tror langt om længe, det er lykkedes os at google os til, hvad det nu egentlig er, "Royaume-Uni" betyder - så ja, jeg har vist ingen undskyldning for ikke at troppe op næste år, hvis Felix' invitation står ved magt…

"Helllooooo Düsseldorf!"
Men først skal Danmark jo lige vinde konkurrencen foran de 42 andre deltagerlande. De danske drenge fra A Friend in London har deres første prøve på scenen i Esprit Arena i Düsseldorf onsdag 4. maj, inden der er semifinale 12. maj og finale lørdag 14. maj. Og Lise har en god mavefornemmelse på drengenes vegne.

- Jeg tror af hjertet på, at de kan komme langt. Det er en super catchy popsang, som vigtigst af alt er moderne. Jeg er vildt spændt på at se, hvordan de klarer sig!

I forhold til sin egen præstation på finaleaftenen, vil Lise også gøre sit bedste for at gøre sine landsmænd stolte.

- Altså jeg glæder mig til at råbe "Helllooooo Düsseldorf!" - og derfra tror jeg nok, at jeg holder mig til pointene. Jeg forestiller mig, at det ville blive lidt anstrengende i længden, hvis alle landene skulle forsøge sig med en lokal joke.

Følg semifinalerne i Eurovision Song Contest 10. og 12. maj og finalen 14. maj på DR1, DR HD og her på dr.dk/grandprix.

Send eller anbefal link

 

VIDEO Se alle Jacob Riisings Grand Prix-løjer

18. maj 2014 11:00

DRs Jacob Riising har bragt seneste nyt til danskerne under Eurovision Song Contest på YouTube. Vi har samlet alle hans gakkede udskejelser i denne artikel.

 

VIDEO Eurovision-året der gik med timelapse

16. maj 2014 12:00

Eurovision Song Contest har stået på dagsordenen i et helt år i Danmark. Nu er stafetten givet videre til Østrig, og vi kan se tilbage på et overvældende år fyldt med Grand Prix. Se de bedste timelapses her.

 

VIDEO Se alle de 37 flotte Eurovision-postkort

16. maj 2014 07:00

Østrigs flag af kjoler, Georgiens flag af rødvin og Belgiens flag af strikketøj. Se eller gense deltagerlandenes præsentationsvideoer.

 

Grand Prix video

 
 

Grand Prix Emmelie artikler

Grand Prix solister

 
 

Internationalt Grand Prix

 
 

Dansk Grand Prix

 
 

Ministeriet

 
 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

Besøg den officielle side for det internationale Melodi Grand Prix.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2011

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.