preload loader
A Friend in London fejrer sejren

Esben, Sebastian, Aske og Tim fra A Friend in London - vinderne af Dansk Melodi Grand Prix 2011!

 

Skrevet af: Claus Larsen og Kasper Christensen

 

Ven i London med højt hår vinder Grand Prix

Det blev A Friend from London, der vandt årets danske Melodi Grand Prix i Ballerup.

Deres sang 'New Tomorrow', som er skrevet af Lise "Fra Mols til Skagen" Cabble og Jakob Glæsner fra Johnny Deluxe, vandt finalen over Anne Noas 'Sleepless' og skal dermed repræsentere Danmark i Tyskland til maj.

Men først skulle der lige fyres 10 sange over scenen i Ballerup - af de to gik fire videre til to semifinaler.

Anne Noa banker Stine Kinck - men bliver selv slået af A Friend in London
Semifinale nr. 1 stod mellem Anne Noa og Stine Kincks 'Hvad hjertet lever af' - og her trak 17-årige Anne Noa det længste strå og fik flest sms-stemmer, på trods af at hun faktisk lige har været syg og slet ikke kunnet synge ved prøverne!

I den anden semifinale var Le Freaks '25 Hours a Day' overfor A Friend in London, som var sang nr. 10 - og her vandt rockgruppen over diskogruppen - og derfor gik A Friend in London i finalen - og vandt det hele, da aftenen var omme.

Folket og juryen enige
Sidste år var jury og folket ikke enige - juryen havde som bekendt Kat & Silas som favorit, mens folket stemte Chanée og N'evergreen frem til sejr. I år kom juryen og folkets smag overraskende godt overens.

Juryens nummer 1 var A Friend in London, mens Anne Noa var nummer 2 og Stine Kinck nummer 3 - helt i overensstemmelse med folkets røst. Juryens fjerdeplads gik til Sine Vigs ballade, mens folket altså stemte Le Freak frem blandt de fire bedste.

Sådan stemte danskerne - i semifinale og finale
- 1. A Friend in London: New Tomorrow
- 2. Anne Noa: Sleepless
- Delt 3. Le Freak: 25 Hours a Day
- Delt 3. Stine Kinck: Hvad hjertet lever af 

Sådan stemte juryen - i første runde
- 1. A Friend in London: New Tomorrow
- 2. Anne Noa: Sleepless
- 3. Stine Kinck: Hvad hjertet lever af
- 4. Sine Vig: You'll Get Me Through

Genoplev showet, som det blev dækket i livebloggen.

Send eller anbefal link

Se hele showet

 
 

GRAND PRIX-KALENDER

Mandag 28. maj:
Kl. 9.30: Finale (genuds.) på DR1

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2011

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.