Annette Heick: Grand Prix er et drug

Bassen pumper løs, folk i salen fanger lynhurtigt rytmen og klapper med, og ind på scenen triller en golfvogn, medbringende Annette Heick i et ultra lårkort stewardessedress.

Scenen udspillede sig for 5 år siden, men hendes optræden og sætningen "No'en har ferie, jeg er selv på job", er allerede blevet ikonisk hos visse segmenter af befolkningen. Anledningen var Annettes deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 2007, hvor hun i fin tråd med stewardesse-temaet deltog med bidraget 'Copenhagen Airport'.

- Det er jo en fest uden lige at være med. Jeg havde bare virkelig lyst og brændte for at få lov at være med, fortæller kvinden med det navnkundige efternavn i anden del af serien her på dr.dk/grandprix, hvor vi er dykket ned i arkiverne, og har kastet et nærmere blik på nogle af de folkekære stjerner, der har været med i konkurrencen, men aldrig vundet.

Havde samme publikum som vinderen
I 2007 var der hele to semifinaler i DMGP, inden den egentlige finale, og 'Copenhagen Airport' strøg uden problemer videre til finalen, hvor den blev tildelt det ofte lykkebringende startnummer 1.

Forventningerne var således store på finaleaftenen, men da alle point var uddelt, var ingen af dem kommet Annettes vej. Hun måtte tage til takke med en delt 7. plads, sammen med tre øvrige pointløse bidrag.

Når Annette i dag ser tilbage undres hun dog ikke over, at golfvogn, knivskarp koreografi, stewardessedress og strippende dansere ikke indbragte hende sejren:

- Det publikum, som 'Copenhagen Airport' henvendte sig til, var samme publikum, som vinderen henvendte sig til. Den var også en Grand Prix-slasker, forklarer hun med henvisning til Peter Andersens mindeværdige drag-optræden med sangen 'Drama Queen', der dét år tog stikket hjem.

"Det er et drug"
På trods af den delte 7. plads ser Annette dog tilbage på sin deltagen med glæde:

- Det var en kæmpe, kæmpe fest! Det er lidt et drug, for man har jo lyst til at være med igen, uddyber hun.

Men det er ikke kun hendes egen deltagelse, der er et drug for Annette. Hun elsker Grand Prix af hele sit hjerte og året 1984 har en helt særlig betydning for hende.

Dét år var hun med far Keld (der nok en gang havde vundet som sangskriver i Danmark) af sted til Eurovisionen, og her mødte de svenske deltagere Herreys:

- Jeg var ude og købte nyt tøj og fik permanentet håret, som man jo gjorde den gang. Og jeg mødte dem og havde et billede af dem stående på mit skrivebord mange år efter. Og så vandt de jo - oven i købet, udbryder Annette begejstret.

Man skal stå ved det
Begejstringen over konkurrencen som helhed og sin egen deltagelse i særdeleshed er ægte og dybfølt hos Annette, og hun vil til hver en tid vil stå ved den begejstring, for:

- Alle dem som har forsøgt at løbe fra, at de har været med i Grand Prix, de ender alle sammen i glemslen. Jeg vil helst ikke liste navne op, men det er jo ikke så skide svært at komme i tanke om. Man skal stå ved det, slutter kvinden, der godt nok ikke vandt konkurrencen, men til gengæld gav det danske Grand Prix sit første stewardesse-nummer.