preload loader

GRAND PRIX TV: John Gordon og Lise Cabble er tilbage

 

Skrevet af: Kasper Madsbøll Christensen

 

Grand Prix-veteraner: Det hele skal flaske sig

18. jan. 2012 19.28

Han vandt Eurovision Song Contest som sangskriver for Tyskland i 2010, og blev sidste år nr. 2 i Danmark. Hendes sange har taget stikket hjem i Danmark to gange, og er begge gange efterfølgende blevet nummer 5 ved Eurovisionen.

Den ene har altså en dansk sejr til gode, mens den anden endnu ikke har smagt Eurovisionssejrens sødme.

De udgør således den absolutte superliga indenfor Grand Prix-verdenen - det er selvfølgelig hitsnedkerne John Gordon og Lise Cabble, der er tale om.

Går sammen til næste år
Sidste år stod de i finalen sammen i Dansk Melodi Grand Prix, og der skulle gå flere nervepirrende minutter, inden det endelige resultat blev annonceret - Lises sang 'New Tomorrow', fremført af A Friend in London, kunne trække sig ud som sejrherre. Det henviste Johns sang 'Sleepless' til 2. pladsen.

- Jeg har aldrig prøvet at vinde det danske. Det gad jeg jo godt prøve, så jeg er lidt misundelig, fortæller John Gordon, der i år har sangen 'Best Thing I Got', der fremføres af Aya, med i konkurrencen.

Lise ved til gengæld, hvordan det er at vinde i Danmark. Det har hun nemlig prøvet at to gange før. Men:

- Jeg har jo ikke vundet det internationale endnu. Det gør vi til næste år sammen, griner Lise, der i år deltager med sangen 'Universe', der fremføres af Karen Viuff.

"Det hele skal spille"
Med løftet om at gå sammen i et superteam til næste år, drejer samtalen sig ind på, hvad der kræves af en vinder anno 2012:

- Det skal flaske sig det hele, og selve aftenen er også altafgørende. Der er jo ti gode sange med, går vi ud fra, så det hele skal lige spille den aften - specielt også artisten, mener John.

Lise er enig, og pointerer, hvor stærkt årets felt er. Det er noget der kan indgyde ærefrygt, selv hos en veteran, der allerede har prøvet at vinde - endda to gange:

- Jeg er glad for, at jeg ikke har hørt nogle af sangene endnu. Så længe man kan skubbe det, så længe er man vinder oppe i hovedet, fortæller hun.

John stemmer i:

- Der er ret mange at få nerver over!

Se videointerviewet med Lise Cabble og John Gordon her på siden.

Send eller anbefal link

Aya og Karen Viuff

Sang 08: Karen Viuff

Sangskriverne bag 'Universe' opdagede det 17-årige sangtalent Karen Viuff på YouTube, og nu skal hun for første gang stå på den store scene.

 

Sang 03: Aya

Sangskriverteamet bag den europæiske Grand Prix-vinder fra 2010 går efter guldet igen.

 
 

Svenske medier i selvsving over sejr

27. maj 2012 12:00

”Knockout”, ”Fejede al modstand af banen”, ”Loreens supersejr” – ja, det skorter ikke på lovprisninger i det svenske, efter landets femte Grand Prix-sejr.

 

Danske fans hjem med blandede følelser

27. maj 2012 10:33

Eufori, skuffelse og vemod præger de danske fans efter ugerne i det kontroversielle værtsland, Aserbajdsjan.

 

Soluna efter nederlaget: Jeg forstår det ikke

27. maj 2012 01:34

SE VIDEO: Hun endte på en sørgelig 23.plads i lørdagens finale i Melodi Grand Prix, og lige efter finalen har hun svært ved at fatte, hvad der gik galt.

 

GRAND PRIX-KALENDER

Mandag 28. maj:
Kl. 9.30: Finale (genuds.) på DR1

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2012

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.