preload loader
Kirsten og Søren i Dansk Melodi Grand Prix 1985

Kirsten Siggaards gamle Grand Prix-makker har en sang med i finalen i det slovenske Melodi Grand Prix.

Foto: Bent Paulsen © DR

 

Skrevet af: 

 

Søren Bundgaard tilbage i Grand Prix – i Slovenien

17. feb. 2012 09.23

'Det' lige det', 'Sku' du spør' fra no'en' og 'ka' du se hva' jeg sa''. Som Kirsten Siggaards trofaste makker er Søren Bundgaard indbegrebet af Melodi Grand Prix fra 80'ernes glade dage. Nu er han tilbage i konkurrencen - i Slovenien.

Her har det danske Grand Prix-ikon nemlig fået en sang med i lokale Grand Prix - nummeret 'Run', som han har skrevet sammen med danske Christina Schilling og Camilla Gottschalck og svenskerne Henrik Szabo og Daniel Nilsson.

- En deltagelse i Melodi Grand Prix bringer altid nye eventyr med sig, siger Søren Bundgaard i en pressemeddelelse.

Stadig spændende at være med
Det er et rutineret hold, der står 'Run'. Søren Bundgaard har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix otte gange og vundet fire af dem. Og resten af sangskriverholdet kender vi bl.a. fra Hera Björks 'Somday', der blev nr. 2 i Dansk Melodi Grand Prix 2009.

Deres nye nummer skal synge af den slovenske sangerinde Eva Boto, og Bundgaard beskriver sangen som en typisk Melodi Grand Prix-ballade med et fængende omkvæd, og teksten har et budskab, de fleste kan relatere sig til.

- Eva Boto er en dygtig sangerinde, og det er en ære at få en sang udvalgt til det slovenske Melodi Grand Prix. Det er stadig lige spændende at være med, og jeg glæder mig til at se showet, siger Bundgaard.

Danskere også med i Schweiz, Norge og på Cypern
Bundgaard & Co. er ikke de eneste danskere, der har sange med i de nationale Melodi Grand Prix'er rundt omkring i Europa. I Schweiz forsøgte Peter Andersen, der vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2007, uden held at få nummeret 'Second Chance' med i år.

I Norge nåede Philip Halloun, der var solist i årets danske Grand Prix, til delfinalen som sangskriver bag nummeret 'Little Bobbi' med United.

Og på Cypern havde sangskriverne Lene Dissing, som i år var med til at skrive Kenneth Potempas 'Reach for the Sky', og Jakob Glæsner, som skrev 'New Tomorrow' sammen med Lise Cabble, nummeret 'Call the Police' med i finalen.

Om Bundgaard og resten af sangskriverhold har mere held med sig og ender med at få deres sang med i det europæiske Melodi Grand Prix, bliver afgjort i den slovenske finale i Ljubljana 26. februar.

Send eller anbefal link

 

Svenske medier i selvsving over sejr

27. maj 2012 12:00

”Knockout”, ”Fejede al modstand af banen”, ”Loreens supersejr” – ja, det skorter ikke på lovprisninger i det svenske, efter landets femte Grand Prix-sejr.

 

Danske fans hjem med blandede følelser

27. maj 2012 10:33

Eufori, skuffelse og vemod præger de danske fans efter ugerne i det kontroversielle værtsland, Aserbajdsjan.

 

Soluna efter nederlaget: Jeg forstår det ikke

27. maj 2012 01:34

SE VIDEO: Hun endte på en sørgelig 23.plads i lørdagens finale i Melodi Grand Prix, og lige efter finalen har hun svært ved at fatte, hvad der gik galt.

 

GRAND PRIX-KALENDER

Mandag 28. maj:
Kl. 9.30: Finale (genuds.) på DR1

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Artikler > 2012

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.