preload loader
Ruslands Dima Bilan efter sejren i Eurovision Song Contest 2008

"Det glæder mig meget, at vi for andet år i træk har fået en ballade som vinder." Grand Prix-ekspert Ole Tøpholm evaluerer årets Eurovision Song Contest og ser frem mod 2009 i sit sidste blog-indlæg i år.

Foto: Indrek Galetin © EBU

 

Skrevet af: Ole Tøpholm

 

Vi ses i Rusland i 2009

26. maj 2007 14.35  Opdat.: 26. maj 2008 14.35

Alt om finalen

Grand Prix: Rusland tager sejren!

Dima Bilan og sangen 'Believe' er vinder af Eurovision Song Contest foran Ukraine og Grækenland. Danmark nåede til nr. 15. Det stod klart efter den spændende Grand Prix-finale lørdag aften.

 

En fantastisk sæson i Melodi Grand Prix er forbi. Og med Rusland som vinder og Ukraine på en flot 2. plads, så gik alt som forudset.

Det har været 15 rigtig sjove dage i Beograd. At være til Europæisk Melodi Grand Prix er et helt specielt miljø med begejstrede og engagerede fans, deltagere og journalister. Det har været hektisk med lange prøvedage og fester hver aften og nat. Men det er det, der gør Melodi Grand Prix så sjovt, og jeg vil nødig undvære noget af det. Faktisk er jeg lidt ked af, at det hele nu er forbi for denne gang.

Men det glæder mig meget, at vi for andet år i træk har fået en ballade som vinder. Jeg synes, det er herligt, så herfra skal der lyde et stort tillykke til Rusland. Sejren er fuldt ud fortjent.

Sverige er i krise
Årets totale flop i forhold til forventningerne blev overraskende Sverige. Europa er tilsyneladende træt af svensk Grand Prix Pop. Jeg synes ellers Charlotte Perrelli gjorde det super på scenen, og sangen blev fremført med det helt rigtige scenelys og den perfekte scenografi. Men alligevel sendte Europa vores venner i Sverige til tælling. Det er synd, synes jeg. Men jeg håber, at begejstringen for Melodi Grand Prix kan fastholdes i det svenske.

De mange svenske fans, der var rejst til Beograd med kampgejst, var da også mildest talt skuffede og kede af det, da det stod klart, at Charlotte ikke kunne levere varen. Men stoltheden over at være svensk fejler vist ikke noget, er min fornemmelse.

Om bloggeren

Ole Tøpholm

"Jeg følger Melodi Grand Prix enormt tæt og dyrker det med liv og sjæl året rundt!" Grand Prix-eksperten Ole Tøpholm bloggede her på dr.dk/grandprix i 2008.

 

2009 med fornyet gejst
Selvom jeg både havde håbet og troet på mere end en beskeden 15. plads til danske Simon Mathew, så mener jeg bestemt, at der er noget at bygge videre på for Danmark, så vi kan komme stærkt igen næste år. At vi blev nr. 15 ud af 43 er ingen katastrofe, selvom jeg er misundelig på Norges flotte placering.

Nu handler det om at se fremad og få udviklet et folkeligt populært show her i Danmark til 2009, der rammer bredt og fornyer genren med respekt for showets identitet. Dermed kan dansk Melodi Grand Prix atter blive populært efter et år, hvor showet druknede totalt i X Factor-feber, og hvor ingen af årets sange formåede at blive til hits.

Selv glæder jeg mig i hvert fald allerede for vildt til næste års grand prix-sæson. Det bliver endnu et spændende år. Jeg er allerede begyndt at tælle ned. Vi ses i Rusland, og tak fordi du har fulgt med her på bloggen!

Send eller anbefal link

 

GRAND PRIX-KALENDER

Mandag 28. maj:
Kl. 9.30: Finale (genuds.) på DR1

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Blog > 2008 > Indlæg

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.