preload loader
Brinck vinder Dansk Melodi Grand Prix 2009

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af: Ole Tøpholm

 

Vi ses i Moskva til dansk succes!

Et flot og festligt Dansk Melodi Grand Prix er nu forbi, og alt i alt må man sige, at det var en vellykket omgang med masser af konkurrence. Langt om længe fik Dansk Melodi Grand Prix et kæmpe comeback i form af nærvær, folkefest og en del fantastiske sange.

Selv har jeg haft nogle dejlige dage i Herning med fokus på hygge og fest. Det er den helt rigtige vej at gå med Dansk Melodi Grand Prix, og det kan udvikles yderligere i de kommende år.

Et ventet resultat
Den endelige finale mellem 'Someday' og 'Believe Again' var et skarpt opgør mellem det store klassiske Grand Prix-nummer og så det moderne Melodi Grand Prix. Her blev det tydeligt at selv danskerne nu tager en pause fra, hvad der lyder for meget af Sverige.

Jeg holder meget af 'Someday'. Den er fantastisk, og jeg håber at se Hera Björk og holdet bag 'Someday' i Dansk Melodi Grand Prix igen i 2010.

Vindersangen 'Believe Again' er heldigvis også ret så vellykket, og så bliver den fremført af Brinck, som i både mine og mange andres øje er ret charmerende - sangen er utrolig nærværende og rammer ind lige der, hvor danskerne kan li' at Melodi Grand Prix skal ligge i disse år. Samtidig har Brinck en lækker sangstemme.

Så et stort tillykke til hele holdet bag 'Believe again'.

Internationale chancer
Selvom Danmark er havnet i en vanskelig semifinale uden støtte fra vennerne i Island og Sverige, så skal vi ikke opgive på forhånd.

Vi kan nemlig sagtens være bekendt at kæmpe i Rusland med 'Believe Again', og jeg ser store muligheder med vores danske vindersang i år.

Attituden i sangen minder en del om sidste års danske vinder 'All Night Long'. Men melodien er langt stærkere og mere fængende end vindersangen med Simon Mathew. Derfor er der et stort grundlag for at være optimistiske, og jeg har en ret god mavefornemmelse med denne her sang.

Nu begynder valgkampen
Jeg kan ikke forestille mig, at semifinalen bliver noget problem. Danmark står til at gå sikkert videre til finalen, uanset hvad de andre nationer i vores pulje stiller med.

Ronan Keating, som er en af sangskriverne, bør køres i stilling og være med til at markedsføre den danske vindersang. Vi er heldigvis i semifinale-pulje med Irland. Her bør der kunne hentes top-point, og Norge skal nok bakke os op, og så tror jeg på, at sangen nok skal høste godt med point fra de andre lande, og dermed er finale-pladsen i hus.

Hvorvidt Danmark kan komme med helt op i toppen i finalen afhænger af, hvad de andre 42 deltagerlande stiller med. Det er der endnu ikke et samlet overblik over.

Koreografien til den danske sang skal dog strammes op i Moskva. Det er ikke nok at køre nøjagtig det samme koncept ved den internationale finale, men efter en idéudvikling burde det være muligt at lave et enkelt, effektivt og perfekt sceneshow.

Samtidig er jeg overbevist om, at denne gode popsang fra Danmark også tiltaler de fagfolk, som sidder i juryerne ved Eurovisionens Melodi Grand Prix, og juryerne har 50 % indflydelse - og det er klart til Danmarks fordel, sådan som jeg ser det.

Så det bliver spændende i Rusland.

Vi ses
Eurovisionens Melodi Grand Prix 2008 blev vundet af Rusland med sangen 'Believe', og nu forsøger vi i Danmark at følge op på succesen med 'Believe Again'. Jeg tror på dansk succes i Moskva, og selv har jeg allerede købt flybilletter og bestilt hotel fra 2. - 17. maj. Der skal følges prøver og pressemøder, og der skal festes med det danske flag.

Vi ses derovre!

Send eller anbefal link

Han skriver klummerne

Grand Prix-eksperten Ole Tøpholm

Han er en forfatter til en ny bog om Dansk Melodi Grand Prix, han bliver ofte brugt som Grand Prix-ekspert i medierne. Og så skriver han klummer her på dr.dk/grandprix.

 

"Attituden i sangen minder en del om sidste års danske vinder 'All Night Long'. Men melodien er langt stærkere og mere fængende end vindersangen med Simon Mathew. Derfor er der et stort grundlag for at være optimistiske, og jeg har en ret god mavefornemmelse med denne her sang."

Ole Tøpholm

 
 

Billedserie

DMGP 2009 i billeder

10 sange, fire gik videre til semifinaler, to til finalen og Brinck med sang nummer 10; 'Believe Again' endte som vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2009

 

GRAND PRIX-KALENDER

Mandag 28. maj:
Kl. 9.30: Finale (genuds.) på DR1

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Blog > 2009 > Indlæg

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.