OPA, fisse og hornmusik
"Et eller andet sted hjælper det at vide, at jeg ikke er den eneste med Eurovision-tømmermænd." Jacob Holm fra Grand Prix-fanklubben gør status oven på årets europæiske Melodi Grand Prix.
Tyskland vandt! Efter 27 sejrsløse år er de tilbage på sejrsskamlen. Og nu løber glade, tyske fans rundt og uddeler sejrskram og gentager ordene: "Det havde vi slet ikke regnet med". Når jeg tænker på, at Tyskland var en af storfavoritterne, virker det lidt små-koketterende. Men pyt, det er tyskernes aften.
Jeg giver Klaus, som er formand for den tyske Grand Prix-klub, et ordentligt klem. Han er en meget seriøs mand med en forkærlighed for ironi. Alligevel kan Klaus ikke skjule sin glæde og stolthed. Han har bestemt sig for at feste igennem og tage direkte fra byen og til lufthavnen næste morgen.
Klokken er ikke mange, inden jeg tager hjem i min seng. Jeg er træt som en druknet trompet - men også forløst. Min favoritsang vandt! Chanée og n'evergreen gjorde det fantastisk og tog en formidabel 4. plads hjem! Jeg skulle lede længe efter en god grund til at være trist. Og hvorfor skulle jeg dog lede efter det!
Fra Eurovision til AC/DC
Næste morgen står jeg nede i hotelreceptionen. I min hånd har jeg nøglen, så jeg kan tjekke ud. På mit hoved har jeg en strikhue, hvorpå der er broderet et græsk flag og "OPA" med skrifttyper ala magnaprint.
- I har bragt god musik og glæde ind i vores hotel!
Den blonde receptionist siger det så overbevisende, at jeg tror hvert ord, hun siger.
- I aften er der AC/DC-koncert i Oslo, så der bliver ikke stille, men vi kommer til at savne jer.
I baggrunden hører jeg tre brovtne danskere. De taler meget højt om øl, fisse og hornmusik. Og med et står det klart - Eurovision 2010 er ovre. Og som et slag mod hjertet ved jeg, den nye dag bli'r trist og tom uden Eurovision.
De sidste to uger har bybilledet i Oslo været domineret af Eurovision-trøjer, flag og sprog fra alle hjørner af Europa. Det er ikke helt forduftet, men jeg skal gå længere for at finde det. En lang række fans har allerede sat næsen hjemefter. Behøver jeg at sige, at vejret selvfølgelig er koldt og gråt. Nu har hverdagen stemplet ind, og jeg længes allerede tilbage til i går!
Eurovision-tømmermænd
Da jeg ankommer til lufthavnen i Oslo, ser jeg, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan! Imod mig kommer den guddommeligt smukke, græskfødte Eva Rivas. Med sine 193 cm og knælangt, sort hår er hun ikke til at overse.
I går strålede hendes øjne under det armenske bidrag. I dag gemmer hun sig bag et par kæmpe solbriller. Måske skyldes brillerne skuffelsen. Hun var udnævnt som favorit, men måtte nøjes med en 7. plads. Måske skyldes brillerne, at hun har svælget sig i vodka hele natten, som ellers kun ukrainske landkoner kan.
Grunden er i og for sig også ligegyldig. Et eller andet sted hjælper det, at vide, at jeg ikke er den eneste med Eurovision-tømmermænd.