Fem lande er sikre på en finaleplads
Spansk cirkuspop, norsk superballade, britisk 80’er-kitsch, fransk fodboldslagsang og en spøjs tysk favorit. Jacob Holm fra Grand Prix-fanklubben vurderer de fem sikre Eurovision-finalister.
Fire lande er sikre på en finaleplads. Det er Frankrig, Spanien, Storbritannien og Tyskland. De er landet i Oslo. Dermed står det klart, at askeskyerne ikke sætter en stopper for Eurovision 2010. Værtslandet, Norge, er det femte bidrag, der slipper for at skulle igennem en semifinale.
Blandt disse fem sange finder vi en kandidat til førstepladsen og til sidstepladsen. Hvad kan du forvente dig af landene? Hvilken sang kan du bedst lide?
Spanien: 'Algo pequeñito' Daniel Diges
Spanien sender en Iglesias-klon med Buttenschön-hår. Forsendelsen indeholder cirkuspop i valsetakt tilberedt med lirekasse, flaskespil og harmonika.
Den velsyngende Daniel står stille, mens danserne omkring danser ballet og gør Stig Rossen kunsten efter med et araberspring. Koreografien er et plus for sangen - det vil blive husket, det er til at forstå og de undgår - efter min mening - for store armbevægelser.
Hvis hæren af europæiske svigermødre sidder klar med mobiltelefonen, kan denne sang blive Spaniens comeback i top 10. Min sjette Grand Prix-sans siger mig, at den bliver nummer 16 - eller deromkring.
Norge: 'My Heart Is Yours' Didrik Solli-Tangen
Fra den sarte acapella-intro til de fjeldhøje, dramatiske passager har Didrik styr på vokalen. Stemningen er lånt fra storhittet 'You Raise Me Up', der ligeledes har et norsk ophav.
Den kommer til at kæmpe mod andre superballader. Mon ikke han vinder over Irland på grund af vokal overlegenhed, og mon ikke han vinder over Israel på grund af sangens høje syng-med-kvalitet.
Didrik, Norges nye darling, får ekstra point på grund af en behagelig kontakt med kameraet og et velarrangeret kor.
Eurovision-historien byder på mange gode placeringer til værtslandene. Eurovision 2010 skriver sig ind i den tradition. Top 5 - jeg tror det.
Storbritannien: 'That Sounds Good To Me' Josh
Nogle sange er skræddersyet til at være kendingsmelodi for en sæbeopera. Det vil sige et tyndt vers, et letbenet omkvæd og en vokal, der er behagelig, men ikke interessant. 'That Sounds Good To Me' er en sådan en sang.
I det lokale Grand Prix var der kæmpeudslag på kitsch-barometeret. Efterfølgende har melodien fået et ekstra lag pop-polish. Samtidig har Josh fået en stribe dansetimer, så han ikke behøver at kigge på sine fødder for at danse.
Nogle betegner sangen som "hyggelig". Jeg betragter den som en ubetydelig parentes i Grand Prix-historien. Det mest interessante er, om sangeren for en gangs skyld rammer afslutningstonen.
Sangen er komponeret af Waterman og Stock - to pophelte fra 80erne. Jeg havde høje forventninger til deres sang. De bliver langtfra indfriet.
Årets bedste bud på en bundprop.
Frankrig: 'Allez, olla, olé' Jessy Matador
Sådan skal en fodbold-sang skæres. En masse "olá" og "olé". Sangen vil blive bemærket for de maskuline rytmer og de energiske aerobic-trin.
I år er det muligt at sms-stemme under de enkelte sange. Det er en fordel for denne sang, der hurtigt og effektivt stabler en god stemning på benene. Til gengæld kender jeg meget få, der ville stemme på denne, efter at have hørt alle 3 minutter.
Pluspoint for årets bedste intro. Minuspoint for årets dårligste afslutning.
Tyskland: 'Satellite' Lena Meyer-Landrut
Moderne, crazy og iørefaldende. Jeg forestiller mig, at denne sang bliver et hit på de europæiske morgen-musik-stationer og diskotekernes dansegulve.
Lena må komme fra en anden planet. Den særprægede stemme og udtale er umiskendelig. Tysk tv har opgivet at lave en koreografi til Lenas optræden. Hun danser og bevæger sig forskelligt fra gang til gang - så må det være kameraernes opgave at fange hendes charme.
Bonusinfo: Her får du årets mest interessante kærlighedserklæring: "I even did my hair for you / I bought new underwear, they're blue / I wore them just the other day."
Ubetinget min personlige favorit!