Teknikken driller Chanée og N'evergreen
"Jeg er både nede i kulkælderen over de tekniske drillerier og oppe i skyerne over det høje niveau, som danskerne leverede, når det kørte. " Formanden for Grand Prix-fanklubben, Jacob Holm, giver en øjenvidneberetning fra Danmarks første Eurovision-prøve.
Telenor Arena er helt mørk, da jeg kommer ind. Stolerækkerne er ikke på plads. Til gengæld er gulvarealet fyldt med teknisk udstyr og en slags plankeværk af jernelementer, der adskiller sceneområdet fra salen. Klokken er 12:29, og scenen er mennesketom. Foran afspærringen står otte danskere og én nordmand - de venter. Deres blikke er fast rettet mod den mørklagte scene.
Ud af de store højttalere lyder en stemme: "Den danske prøve starter om 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3 ,2, 1... Velkommen Danmark". En klump mennesker myldrer ind på scenen. Nogle er i gang med at klargøre glasvæggen, som vi kender fra Dansk Melodi Grand Prix. Andre ligger på gulvet og fikser andet udstyr. Midt i mylderet står det danske håb roligt og afslappet - det er Chanée og N'evergreen.
Norsk tv kører prøverne efter et stramt skema. I løbet af de næste 30 minutter skal det danske team blive gode venner med scenen og kameraerne. Det er første prøve af to. Derefter har de kun mulighed for at afprøve nummeret ved en række generalprøver.
"In a moment like thiiiiiiiiis"
En grov og træt stemme, der tilhører den norske prøveleder, beder danskerne om at gøre klar til lydprøve. Men Tomas kan slet ikke stå stille og afprøver et par elementer og rutiner fra deres sceneshow.
Prøven er i gang og som en guldsmed, der er ved at vurdere en diamant, er jeg travlt beskæftiget med at registrere det blå, elektroniske scenetæppe og glasskærmen, der ser ud til at være blevet mere gennemsigtig end ved den danske finale.
Den blå scene passer kanon godt til sangen, og jeg er mere end tilfreds med den nye skærm, der understøtter den magiske start, hvor Christina og Tomas synger på hver deres side af skærmen. Da de kommer til første omkvæd, spinder deres stemmer som en Chevrolet i topgear! En mand ved siden af mig, begynder at vippe med på melodiens rytme. Yes - tænker jeg.
Sangen når sit højdepunkt "In a moment like thiiiiiiiiis". Ekkoet fra sidste tone tynder ud. De to sangere ser mildest talt tilfredse ud. De står i en cirkel sammen med en mand fra DR og et par fra NRK. Andre står i en større ring omkring og lytter med. Lige nu er der omkring 20 på scenen. De planlægger andet gennemløb, som skal være med koreografi.
Hvorfor fortsætter prøven ikke?
Mens de planlægger smuldrer den fortættede stemning i salen. Tilskuerne er færdige med at diskuterer detaljer fra den første gennemspilning. Alle kigger nu forundret på hinanden. Hvorfor fortsætter prøven ikke? Prøvelederens stemmer hakker. Hun skifter mellem at henvende sig på norsk eller engelsk - det ene er mere familiært, mens det andet er mere bestemt og business-as-usual.
Som en bekymret moder forsikrer hun danskerne: "Vi skal nok få tjek på det tekniske. Vi skal ikke bruge al tiden på at snakke". Budskab bliver formuleret på fem forskellige måder. Nu tæller hun andet gennemløb i gang.
Kameraernes linser bliver nu forbundet med de kæmpestore monitorer i salen. Nu får vi første bud på, hvordan det danske bidrag kommer til at se ud, når hele Europa tuner ind på kanal Eurovision. Tomas og Christina gør klar, mens teknikere og backstage-personer forlader scenen.
Overbevisende glasvæg
De fortsætter, hvor de slap i Aalborg. Men der er også kommet et nyt element. Efter første vers bliver glasvæggen trukket tilbage. Det ser ret overbevisende ud. En af mine udenlandske Grand Prix-venner er henne og klappe mig på skulderen. Han smiler indforstået. Jeg tolker smilet som: Det kan I godt være tilfreds med - den bliver farlig!
I dette øjeblik sker det, at Chanée og N'evergreen "svæver" fra hinanden. Det vil sige, at Christina svæver, mens Thomas ser ud til at stå fast. De står på nogle sceneelementer, der kan bevæge sig. Et tyndt lag røg får det til at se ud som om de svæver. Jeg forestiller mig, hvordan det kommer til at se ud, når det hele klapper og tænker: Det er sgu da en god idé. Storskærmene afslører sangernes brede smil - de ser ud til at tage de tekniske drillerier med ophøjet ro.
På et instrumentalstykke går de atter mod hinanden. Tomas tæller: "2, 3, 4". De fletter fingre i ansigtshøjde. Hendes højde. Det er endnu en lille finesse, de får på plads. Publikum klapper entusiastisk efter sidste vers.
Jubel fra Schweiz
Den iørefaldende sang har tiltrukket opmærksomhed. Nu er der over 40, der følger prøven. En af dem er Peter Baumann fra Schweiz. Han jubler. Er det hans favorit? Tja, han holder meget af sangen, men grunden til jublen er en hel anden. Han siger: "Hvis Danmark er så gode, er jeg sikker på, at tv-seerne bliver suget til tv-skærmen, og dermed er seerne på pletten, når bidrag 5 - Schweiz - går på."
En dansktalende person er gået hen til det tekniske team, der sidder ved den store mikserpult. Det er sjældent, at dette sker. Hvad taler de om? Danskerne har været på scenen i 27 minutter og kun sunget sangen to gange. Som regel når landende at synge deres bidrag 5-6 gange på den tid. Mine kinder blusser. Jeg kan ikke finde ud af hvorfor. På den ene side er jeg lykkelig over de overbevisende vokaler. Samtidig gør de tekniske drillerier mig nervøs og spændt som en regnbue.
Sidste 3 minutter....
Musikken sætter i gang. Denne gang er det Chanée, der har problemer med brættet. Det er som om, hun hænger fast. En enkelt journalist begynder at grine, men bliver mødt af skarpe blikke. Det er som et mareridt. Det er måske sidste gennemspilning - og der er ikke noget værre end at gå hjem fra en prøve med tekniske udfordringer i bagagen.
I kulkælderen og i skyerne på én gang
Prøven har varet 40 minutter. Thomas og Christina har gjort det godt. De har ramt skiven, men ikke i centrum. Det er tydeligt, at prøveleder og det danske team deler denne vurdering. De diskuterer. Indtil nu har NRK holdt alle tidsplaner stramt. Kunne de ikke gøre en undtagelse - please?
Fedt - de får et forsøg til! Introen lyder. Spot on. Tomas synger. Yes. Yes. Yes. Christina synger... og så hakker sangen et splitsekund. Det er nok til, at Christina stopper op. Hun peger på en dims i sit øre. Der er ved at gå Tycho Brahe-dag i den danske prøve.
Jeg trækker luft ned i maven. De får lov til at starte en sidste gang. Danskerne har ikke ladet sig slå ud. Det hele kører prima. Det ligner et slutprodukt, som kan sælge rigtig godt. Vi kommer til sidste omkvæd - klimaks. Denne gang er det med en række fyrværkeri-fontæner i baggrunden. Duoen sigter og rammer mål.
Da jeg går ud af Telenor Arenaen, er det med en følelse, som efter den ordinære spilletid i en fodboldkamp, der skal ud i forlænget spilletid.
På den ene side er jeg nede i kulkælderen over de tekniske drillerier. På den anden side er jeg oppe i skyerne over det imponerende høje niveau, som danskerne leverede, når det kørte. Vores chancer for en topplacering er intakte, men rækker det til sejr? Det vil anden prøve måde afsløre. Stay tuned.