preload loader
Christoffer Brodersen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR
 

Skrevet af: Nina Lethin Larsen

 

Christoffer Brodersen

Paparazzi

Læs sangteksten

 
 

Om solisten
På Christoffer Brodersens hjemmeside slutter hans biografi af med ordene: "hvem ved, måske får vi en dag Christoffer Brodersen at se i Dansk Melodi Grand Prix". De ord bliver nu sande - Christoffer skal på scenen og synge Ivar Lind Greiners sang "Paparazzi" i Dansk Melodi Grand Prix 2007.

Christoffer har optrådt til flere julekoncerter sammen med Stig Rossen og det var netop Stig Rossen, der anbefalede ham, da Ivar Lind Greiner ledte efter en solist til den anden sang af de to, han har med ved dette års Melodi Grand Prix. Den anden synges af netop Stig Rossen.

"Jeg har altid set Melodi Grand Prix, og det bliver sjovt at prøve at være med", siger Christoffer Brodersen, der er uddannet fra Det Danske Musicalakademi, har været syngende tjener i flere sæsoner i Wallmans Salonger i Cirkusbygningen i København, har medvirket i flere musicals - og har til februar premiere som en af rollerne i den meget omtalte musical "Be-bob-a-lula" i Glassalen i Tivoli sammen med bl.a. Peter Belli og Sofie Lassen Kahlke. En forestilling han også medvirkede i, da den for et par år siden spillede for udsolgte huse på Århus Teater.

Om sangskriveren
Ivar Lind Greiner, der har skrevet sangen, er en af de faste leverandører af hits til Dansk Melodi Grand Prix. Han har selv mistet overblikket over, hvor mange sange han har deltaget med, og hans egen forklaring på de mange Grand Prix-hits lyder:

"At komponere musik er en fritidsbeskæftigelse, der nærmer sig terapi for mig. Nogen læser en bog, når de skal slappe af, andre ser TV - jeg sætter mig og komponerer musik. Jeg har masser af projekter, ideer og musiknumre i skuffen - og med jævne mellemrum finder jeg dem frem og arbejder videre med dem. Melodi Grand Prix er en god deadline, så jeg kan få afsluttet nogle af de ideer, jeg går og arbejder med", siger Ivar Lind Greiner, der i mange år har haft sit eget lydstudie Hookline, der bl.a. producerer reklame-jingler.

Send eller anbefal link

Sang:

Paparazzi

Solist:

Christoffer Brodersen

Musik og tekst:

Ivar Lind Greiner

 

Hør sangen

 
 

GRAND PRIX-KALENDER

Mandag 28. maj:
Kl. 9.30: Finale (genuds.) på DR1

 

Nyt fra dr.dk/grandprix

Få nyt om Melodi Grand Prix - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 

Eurovision Song Contest

EBU's officielle website.

 

Grand Prix på YouTube

Se masser af interview og kom bag kulisserne på DRs egen Grand Prix-kanal på YouTube.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Solister > 2007

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.