DQ
Drama Queen
Billedserie
Allerede ved pressemødet stjal han billedet, og vi finalen blev det slået fast: Peter Andersen er hele Danmarks Drama Dronning. Se alle vores skønne billeder.
Interview
Kræver det mod at optræde som drag queen? Og hvor køber du din læbestift? Årets Grand Prix-vinder, Peter Andersen, svarer på netop dine spørgsmål.
Om solisten
Der er fest og farver til den store Grand Prix-medalje, når DQ - alias Peter Andersen - går på scenen for at synge sit Grand Prix-nummer. Iført et fantastisk kostume, som vil gøre en Grand Prix-stjerne som Dana International grøn af misundelse, vil DQ ikke bare synge - men også være det udtrykte billede på sit nummer "Drama Queen".
Det bliver første gang, at dansk Melodi Grand Prix lægger scene til et drag-nummer - og DQ glæder sig.
"Jeg har alle Melodi Grand Prix siden 1978 på VHS-bånd - både de danske og de internationale. For mig er Grand Prix mere helligt end juleaften", smiler Peter Andersen, der især er kendt som frontfigur i bandet "Turn on Tina", hvor han optræder, så man til tider kan være i tvivl, om det er den originale Tina Turner, der er på scenen.
DQ optræder overalt i landet med sit store solo dragshow, bl.a. optræder han fast på Café Frederik i Esbjerg. Her har han alle klassikerne på repertoiret lige fra Cher til Birthe Kjær. Så det bliver en ny oplevelse at skulle synge sin egen sang, som tilfældet jo er til Dansk Melodi Grand Prix.
Om sangskriverne
Nummeret har Peter Andersen skrevet sammen med sin kollega fra koret i DR underholdnings-programmet "Førstevælger" Claus Christensen og med en anden kollega Simon Munk.
Udover at være i "Førstevælger"s kor har Claus Christensen også skrevet sange og produceret for både Blå Øjne, Soap og Creamy.
Simon Munk bruger meget af sin tid på sit eget videoproduktionsselskab Konsensus Film. Han har tidligere selv stået på scenen i Dansk Melodi Grand Prix - nemlig i 2001, hvor han sammen med Anita Lerche sang "Mit Hjerte det banker".