preload loader
Melodi Grand Prix 2013
Brinck

Popstjernen Ronan Keating står sammen med to danske sangskrivere bag 'Believe Again', som bliver sunget af Brinck.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Brinck

Believe Again

Om solisten
Niels Brinck med kunstnernavnet 'Brinck' er født og opvokset i Århus og har altid arbejdet med musikken - både som sangskriver, producer og sanger. Han har skrevet sange fra barnsben og har komponeret for mange artister, bl.a. franske Anggun, Julie Berthelsen og senest X Factor-vinderen Martin, som han skrev hittet 'The One' til. Lige nu arbejder han med forskellige amerikanske acts. Brinck er dog nok mest kendt for sine egne sange, bl.a. kendingssangen til TV 2-krimiserien Anna Pihl, 'In The End I Started', og 'I Don't Wanna Love Her'. Han udsendte i maj 2008 sit debutalbum 'Brinck'.

Om komponisterne og tekstforfatterne
'Belive Again' er skrevet af den internationale stjerne, irske Ronan Keating, sammen med danske Lars Halvor Jensen og Martin M. Larsson. Lars og Martin mødtes i 1995 på Den Rytmiske Højskole i Vig og dannede sammen med sangerinden Christina Undhjem gruppen 'You Know Who'. Siden har både Lars og Martin arbejdet som professionelle sangskrivere og producere for bl.a. Paula Abdul, Sugababes og Blue. De rejser til verden rundt for at arbejde sammen med andre sangskrivere, og det var på én af disse ture, de mødte Ronan Keating, som de skrev sangen 'Believe Again' med. Martin og Ronan Keating debuterer i Grand Prix-sammenhæng, mens Lars var med til at skrive sangen 'On Top Of The World', som blev fremført af Heidi Degn ved Dansk Melodi Grand Prix 2006.

"At tro, at fordi jeg stiller op i Melodi Grand Prix, så har jeg automatisk ingen sjæl eller dybde, er ligeså snævertsynet dumt som at tro, at fordi man kan lide McDonald's, kan man ikke lide økologisk ratatouille! Jeg har indset, at musik er det, der lyder godt – altså mange forskellige ting – og ikke det en eller anden snobbet narrøv har siddet og fundet ud af lige præcis er det eneste, der dur. Desuden kan jeg gå frem og tilbage i timevis og til sidst ende med at indse pop er det, der rører flest. Hvis det er det, der rører flest, må det et eller andet sted også være en af de mest ærlige udtryksformer."

Brinck

 

BRINCKS BLÅ BOG

Hvorfor har du sagt ja til at stille op i Melodi Grand Prix?
- Blot endnu et bevis på hvilket fæ jeg er ;)  Nej, jeg stiller op fordi hele ideen om en folkefestaften med spændende nye sange er mega hyggelig. Og så er jeg træt af folk bliver ved med at spørge, om jeg er svensker, amerikaner eller hvor h det egentlig, er jeg kommer fra, nu folk kender mine sange men ikke ansigtet ;)  Jeg er jo dansker. Nu må vi se. Det kan ikke gå værre end galt, og da jeg var barn var der ikke noget jeg hellere ville end være på fodboldlandsholdet og spille for Danmark. Så når jeg vinder (man har lov at håbe!), vil jeg sende det største smil til alle i hele Europa over at få lov og repræsentere os :) Og så elsker jeg fester og planlægger at få det bedste ud af Herning...

Hvad er dit første Grand Prix-minde?
- At stjæle min dagplejemors datters Grand Prix-bånd og grave det ned i sandkassen, fordi hun var alt for meget og for fræk i sin 'Kloden drejer'-kjole, til at vi drenge kunne holde ud at se pigerne danse. Da vi fik skæld ud, gravede vi erstatningsbåndet, hun fik, ned i sandkassen, denne gang i et syltetøjsglas! Mer skæld ud ;) Husker også, hvor hyggeligt det var, når man samledes på den specielle aften, det er.

Hvilken sang vil du helst synge som duet med Birthe Kjær?
- Haha :) Skal jeg sige ingen igen, hehe? Nej, Birthe og jeg skulle i så fald synge 'Skibet skal sejle i nat'. Fantastisk sang... Må jeg lige indskyde, Birthe Kjær er dejlig :)

Hvad mener du kendetegner en god Grand Prix-sang?
- God lyd og gode ord ;) Nej, først og fremmest umiddelbarhed! Man har kun det ene lyt. Det er ekstremt hårde betingelser. Man så det f.eks. med 'The 1', jeg skrev til X Factor. Stemningen var pisket sådan op, at sangen både skulle være opfindelsen af det varme vand, men samtidig virke "instantly" på lytterne. Det lader sig svært gøre! Men det gik jo da godt, blot må vi jo nok acceptere at vi lever i 2009, og der har være et par kilo år af forgængere før os med de samme 12 toner til rådighed :) Musik bedst, er for mig det som har indlevelse, lyder godt og som rører.

Beskriv den sang, som du optræder med, med nogle stikord!
- Umiddelbar :) Stærk stærk popsang, synes jeg!! Det er en sang om at tro på den uspolerede kærlighed igen, og jeg vælger at se den meget positivt. Synes også, det er fedt med det irske touch, Ronan lægger, og så har Lars og Martin (deekay) gjort deres ypperste i genren, føler jeg. Hvis ikke jeg elskede sangen, havde jeg aldrig turdet stille op. Slet ikke nu, jeg selv er sangskriver og netop værdsætter det autentiske ved at skrive sange og også fremføre dem :)

Hvordan forbereder du dig til det store show i Herning?
- Jeg har lagt et billede af Brad Pitt på mit skrivebord på computeren! Gotta fucking work out! NOW :) Ellers håber jeg, jeg får tid til at synge en masse og måske se mig selv optræde lidt i et spejl eller noget, så jeg ikke ser alt for alvorlig ud ;) 

Hvad var den første plade, du købte - og hvad er den sidste, du har købt?
- Den første var et eller andet Parkering Forbudt eller noget børnehalløj, ja det var jo min mor, der gav mig den. Til sidst fik jeg dog tigget hende til noget Kim Larsen og Shubidua. Men vores hjem var generelt fuldt af Stevie Wonder og alle mulige former for kvalitet – ja, det var dejlig musik, jeg blev fodret med :) Den seneste, eller i hvert fald den jeg lige vil nævne, er The Script (irsk, sjovt nok). God plade!

Hvad er det mest mærkelige, du er kommet til at tænke på, mens du har optrådt på en scene?
- Hold da kæft et spørgsmål, hah :) Hvor sød hende på forreste række så ud måske. Dybt mærkeligt ;) Nej, faktisk er jeg ret opslugt, når jeg optræder. Det værste er i det hele taget komme til at tænke for meget, så man ikke er inde i musikken, måske hvis man f.eks. har en hård tid, og hverdagen suger én væk fra den konkrete sang og tekst, man står og synger til folk.

Hvis du vinder i Herning, hvem er så den første, du ringer til?
- Tjah! Der er heldigvis mange.

Send eller anbefal link

Titel:

Believe Again

Komponister og tekstforfattere:

Lars Halvor Jensen, Martin Møller Larsson og Ronan Keating

 
Komponisterne og tekstforfatterne Lars Halvor Jensen og Martin M. Larsson

Komponisterne og tekstforfatterne Lars Halvor Jensen og Martin M. Larsson

 

Solister og sange i Dansk Melodi Grand Prix 2009

 
 
 

Grand Prix video

 
 

Grand Prix spots

Grand Prix Emmelie artikler

Grand Prix solister

 
 

Internationalt Grand Prix

 
 

Dansk Grand Prix

 
 

Ministeriet

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Melodi Grand Prix > Solister > 2009

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.