Melodi nummer 2:


'Party'


Mathias



Mathias er 13 år og kommer fra Kalundborg. Selvom han til mgp skal optræde for første gang med at synge, er han faktisk temmelig vant til at stå på en scene: Han hr spillet hovedrollen i ’Oliver Twist’ og danser Hip Hop på højt plan.

Med dansen har han været rundt omkring: Tyskland, Østrig og Finland. Mathias er danmarksmester i Hip Hop-dans, og i slutningen af juni måned blev han europamester!

En af hans store musikalske forbilleder - som selv er kendt for at danse som en drøm - er Michael Jackson. I blandt mgp-deltagerne har Mathias været mest vild med Razz, og det er da også i hip-hop genren, hans nummer kan placeres.

Man må sige at Mathias er godt på vej til at få sin drøm om at blive professionel danser til at gå i opfyldelse, og hvem ved - nu måske også sanger?

Spørgsmål til Mathias:

Hvad er din yndlings-CD?
Michael Jackson: Greatest Hits

Hvad er din livret og yndlingsdrink?
Pandekager og danskvand

Hvad er din yndlingsfarve?
Rød

Har du kæledyr?
En hund