Borgmester-cirkus slut for denne gang

Det er slut med rævekager og brudte aftaler om borgmesterposten i landets 98 kommuner. I hvert fald for de kommende fire år.

I Horsens var Jan Trøjborg (S) sikker på genvalg, da hans parti sammen med SF har 15 af de 27 pladser. (© Scanpix)

Det er slut med rævekager og brudte aftaler om borgmesterposten i landets 98 kommuner. I hvert fald for de kommende fire år.

Tirsdag aften holdt byrådene i Albertslund og Horsens som landets to sidste det konstituerende møde, og dermed har alle 98 kommuner officielt sat punktum for forhandlingerne om borgmester- og udvalgsposterne efter kommunalvalget 17. november.

Det var på forhånd meget småt med spænding i de to byråd. I Horsens var Jan Trøjborg (S) sikker på genvalg, da hans parti sammen med SF har 15 af de 27 pladser.

Og i Albertslund var Steen Christiansen (S) mindst lige så sikker på at overtage posten fra sin afgående partifælle Finn Aaberg med 15 af de 21 pladser sammen med SF.

Skiftet hænder flere gange

Anderledes dramatisk har det været i en række andre kommuner i løbet af den seneste måned, hvor borgmesterposten nogle steder har skiftet hænder flere gange og hvor der er indgået overraskende studehandler andre steder.

Så sent som mandag aften blev Jørgen Simonsen (S) snydt af Morten Andersen (V) på Nordfyn, da Venstre brød de to partiers aftale og takket være to afhoppere fra Socialdemokraterne selv sikrede sig borgmesterposten.

Tidligere på måneden nåede Allerød både at Flemming Villadsen (S) og John Køhler (V) som kommende borgmester, inden hele byrådet til sidst blev enige om, at Erik Lund (K) skulle beholde posten.

Også i blandt andet Glostrup, Kerteminde, Helsingør, Syddjurs, Rebild, Nordfyns, Frederikshavn, Randers og Lyngby-Taarbæk har der været stor dramatik om borgmesterposten.

Med alle konstitueringsaftaler på plads har Socialdemokraterne 49 borgmesterposter i den kommende byrådsperiode, Venstre 31, de Konservative 12, SF to, Lokallister tre og endelig er der en enkelt løsgænger.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube