Forside     Terror i DK     Terror i verden     Terror historisk    Portrætter   
  Links         Definition af terror

Terror i Danmark

Danmark har i fire tilfælde været udsat for decideret terrorlignende aktioner:

1977 Bombemanden i Gladsaxe
1985 Bombeattentatet mod den jødiske synagoge i Købehavn
1988 Købmagergaderøveriet
1992 Søllerødgaderøveriet

1977 Bombemanden
Over en periode på ni måneder i 1977-1978 anbringer en 19-årig mand ni bomber forskellige steder i Storkøbenhavn. Manden, som fik tilnavnene "Det mystiske X" og "Det omvendte Syvtal", spreder skræk og rædsel i hovedstadsområdet. Han placerer blandt andet tre bomber i telefonbokse i Gladsaxe-området - de to eksploderer og kvæster én person.

Den 19-årige bliver i 1978 pågrebet af politiet i Fælledparken i København ved et 1. maj arrangement, hvor han havde placeret en bombe ved Danmarks Kommunistiske Partis tribune. Bombemanden bliver imidlertid selv ramt af sit våben og kørt på hospitalet. 

Den unge attentatmand havde tidligere været i politiets søgelys i forbindelse med bombesprængningerne, men uden at man fandt fældende beviser mod ham. Kort efter bombesprængningen i Fælledparken tilstår den 19-årige, at det var ham, der stod bag. Han havde tilmed flere attentater mod venstreorienterede organisationer i støbeskeen. 

I 1979 bliver bombemanden idømt fem års fængsel ved Østre Landsret.

Synagogens egetræsdør og samtlige ruder bliver blæst ud. Syv personer kommer lettere til skade. En lille halv time senere er det tæt på at gå endnu mere galt, da terroristerne er i færd med at placere en bombe ved det israelske luftfartsselskab El Als kontor. Men en ældre dame forstyrrer dem, og bomben ender i kanalen i Nyhavn. Bomben viser sig at være langt kraftigere end de to foregående.

I 1989 bliver fire palæstinensere med tilknytning til Islamisk Jihad idømt lange fængselsstraffe for attentaterne. 
Se indslag fra TV-avisen

Betjente ved Københavns Politi mistede en kollega ved millionrøveriet mod Købmagergades Postkontor i 1988

1988 Købmagergaderøveriet Den 3. november bliver Danmarkshistoriens dengang største røveri begået. Posthuset i Købmagergade i centrum af København bliver frarøvet 13 millioner kroner under et minutiøst tilrettelagt kup.  Under en skududveksling mellem politiet og gerningsmændene i minutterne efter røveriet bliver den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen hårdt såret. Han dør senere af sine kvæstelser.   Se indslag fra TV-avisen

Det bliver en tilfældighed, der baner vej for opklaringen af røveriet. Et banalt biluheld, hvor en person er kollideret med en lygtepæl, fører politiet på sporet af en lejlighed i Blekingegade på Amager. Lejligheden viser sig af indeholde en større mængde våben samt 'drejebøger' til flere uopklarede røverier samt en storstilet kidnapning af den svenske milliardærsøn Jörg Rausing. 

Der tegner sig billedet af en gruppe på seks personer, en schweizer og fem danskere - heriblandt den uheldige bilist. Gruppen bliver fra nu af kendt som Blekingegadebanden. 

De fem danske bandemedlemmer bliver som følge af efterforskningen arresteret den 13. april 1989. De menes alle at have tilknytning til venstrefløjsfraktionen Kommunistisk Arbejdskreds, der støtter befrielseskampe i den tredje verden, og har af samme grund været i PET's søgelys gennem flere år. 

Også den palæstinensiske terrorgruppe PFLP (Folkefronten til Palæstinas befrielse)  har kontakter til Blekingegadebanden - og er tiltænkt hovedparten af udbyttet fra gruppens røverier.

I 1991 bliver de fem danske bandemedlemmer idømt straffe på op til 10 års fængsel for røveri af særlig farlig karakter. To år senere bliver også gruppens schweiziske medlem dømt i sagen. 

Drabet på den unge betjent forbliver derimod uopklaret. Ingen kan dømmes, fordi det ikke lykkedes politiet at bevise, hvem fra gruppen der affyrede det dræbende skud - kun at det var én af dem. 

1992 Søllerødgade- bomben Den 16. marts klokken cirka 11.30 sprænger en brevbombe i  Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade i København.  Attentatet koster den 29-årige Henrik Christensen livet. Udover at arbejde for Internationale Socialister  havde han tidligere været aktiv i bl.a. Fællesinitiativet mod Racisme.	Redningsarbejdere foran Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade i København efter bombeeksplosionen
Hurtigt retter mistanken for bombeanslaget sig mod kræfter på den ekstreme højrefløj. Alligevel er det til dato ikke lykkedes politiet at opklare forbrydelsen.  Se indslag fra TV-avisen