Danske soldater
undersøges

Forsvarsminister Jan Trøjborg besluttede den 9. januar, at alle danskere, der har været udstationeret i enten Kosovo eller Bosnien og  lokale, der har været i dansk tjeneste, skal tilbydes en undersøgelse.

Undersøgelsen foregår ved de tidligere udsendtes egen læge. Lægen har bl.a. mulighed for at tage en blodprøve, der definitivt kan afgøre, om personen har blodkræft her og nu. Men prøven kan ikke vise, om der er forstadier til sygdommen i f.eks. knoglemarv.

- Vi har en databank, hvor alle oplysninger, vi får ind, registreres. Og hvis der er det mindste usædvanlige i den praktiserende læges indberetning, ringer vi ham op og skaffer supplerende oplysninger, siger stabschef Bjarne Cornelius.

Forsvarets Sundhedstjeneste anbefaler i et brev, der er sendt ud til alle soldaterne, at kun de, der er usikre, føler sig syge eller har symptomer på leukæmi, kontakter egen læge, og at det da vil være op til lægen at afgøre, om der bør tages blodprøve med henblik på udelukkelse af leukæmi.

Blodkræftsygdommen kan fastslås ved hjælp af en enkelt blodprøve.

Hidtil er der i Europa meldt om mindst 88 tilfælde af leukæmi og andre kræftlidelser blandt veteranerne, hvoraf 30 er døde.

I Danmark er der foreløbig meldt om to soldater, der er blevet ramt af blodkræft efter udstationeringer i Kroatien og Bosnien.

NATO har konkluderet, at der ikke findes noget bevis for, at soldater, der har været i forbindelse med uranforstærket ammunition er mere udsat for at udvikle cancer eller andre sygdomme, der går under navnet Balkan-syndromet

- Vi har ikke kunnet konstatere nogen markant stigning i sygdomme eller dødelighed blandt soldater, der har været udstationeret på Balkan, i forhold til soldater, som ikke har været udstationeret, sagde Belgiens generallæge Roger van Hoof efter en to-dages konference med sine 18 kolleger.

NATOs ad hoc komite anbefaler dog alligevel at undersøge soldater, der har været på Balkan, og sammenligne resultaterne med soldater, som ikke har været udstationeret.