Hvad siger loven?

Tilbage til Hvad siger loven?


Udlændinge i Danmark

Grundloven Integrationsloven
Udlændingeloven, herunder: Lov om dansk indfødsret
Midlertidig opholdstilladelse
Permanent opholdstilladelse
Genevekonventionen
Transport af illegale
Udvisning af kriminelle
Dublinkonventionen

Indledning

Det er primært Udlændingeloven, der indeholder bestemmelser om udlændinge 
i Danmark. Loven indeholder bestemmelser om asyl og opholdstilladelser, ligesom også udvisning af kriminelle udlændinge er omfattet af loven. Der har 
i perioden fra 1993 til 2000 været foretaget ikke mindre end 21 ændringer af Udlændingeloven, hvoraf de fleste har været stramninger. Følgende liste giver 
et overblik over de ændringer, der er foretaget i perioden:

 

Dato Ændring Lov nr.
30. juni 1993  Ændring af regler for opholdstilladelse 459
30. juni 1993 Drift af asylcentre  462
30. juni 1993 Repatriering efter § 17 a  464
22. dec. 1993 Aktivering på asylcentrene 1085
18. maj 1994 Repatriering af indvandrere  362
1. juni 1994 Effektivisering af normalproceduresager 421
1. juni 1994 Vilkårsforbedringer for bosniere 425
18. jan. 1995 Stramning af åbenbart-grundløs-procedure 33
18. jan. 1995 Ændring af § 9, stk. 2, nr. 5 34
14. juni 1995 Afhøring af asylansøgere 382
24. april 1996 Midlertidig opholdstilladelse 290
30. april 1996 Kvoteordning 327
22. maj 1996 § 26, nr. 6 om voldsramte kvinder  380
22. maj 1996 Fremstilling for fremmede rep. 381
12. juni 1996 Folketingets ombudsmand 473
11. dec. 1996 § 22, nr. om narkodomme 1052
10. juni 1997 Fingeraftryk m.m. 407
10. juni 1997 Schengen-konventionen m.v. 410
31. maj 2000 Familiesammenføring (25 års-grænse) 424
31. maj 2000 Stramning vedr. illegal beskæftigelse m.v. 425
31. maj 2000 Ophævelse af Kosovonødloven 427

 

Danmark har nu en af de strammeste udlændingelovgivninger i Europa, og mange mener, at loven ikke kan strammes yderligere uden at Danmark 
kommer i konflikt med de internationale konventioner, som vi har underskrevet. Det drejer sig blandt andet om Genevekonventionen og  Dublinkonventionen. 

En del af stramningerne har skubbet udlændinges retssikkerhed. Blandt andet skal man nu være 25 år for at kunne søge familiesammenføring, hvis man er udenlandsk statsborger, hvor den tilsvarende grænse for danske statsborgere 
er 18 år. 

Familiesammenføring er desuden blevet betinget af, at den herboende råder 
over egen bolig af rimelig størrelse. En fremlejet lejlighed kan altså være en hindring, - også for danske statsborgeres familiesammenføring.

Der er blandt andet blevet åbnet mulighed for at udlændinge, med mere end 
7 års ophold i Danmark, kan udvises ved dom for grov kriminalitet. Er man udenlandsk statsborger kan man således risikere at få en dobbelt straf, idet man først afsoner den fængselsstraf man er blevet idømt, hvorefter man yderligere straffes ved at blive udvist af landet i en given periode. Det har 
særligt været et problem i forhold til personer, der har boet i Danmark det 
meste af deres liv og har familie her i landet. Tendensen har dog været, at udvisningsdommene fra byretterne i stort omfang er blevet omstødt i Lands- 
og højesteret med henvisning til hensynet til den pågældendes tilknytning til Danmark. 

Udlændingeloven omhandler som nævnt retten til asyl, opholdstilladelse og familiesammenføring. Hvis en udlænding ønsker dansk statsborgerskab, 
sker dette ved Lov om indfødsret. Omkring tre gange årligt tager Folketinget stilling til ansøgninger om statsborgerskab. 

Der er visse betingelser, der skal være opfyldt for at få tildelt dansk statsborgerskab. Der er et krav om varig opholdstilladelse og opholdet skal 
have en vis længde. Personer, der er gift med en dansk statsborger, skal 
have lovligt ophold i fire til seks år, flygtninge og statsløse skal have haft 
lovligt ophold i mindst seks år og for andre er kravet syv år. Desuden skal ansøgeren have en ren straffeattest og må ikke have gæld til det offentlige.

Hvis ansøgeren er idømt bøder over kr. 3.000 eller fængselsstraf får vedkommende en karensperiode på 2 - 15 år, før der kan søges om statsborgerskab. Desuden skal ansøgeren kunne tale dansk i en nærmere bestemt udstrækning og have afsagt sit tidligere statsborgerskab.

Der er dog særlige bestemmelser for unge, der har været bosat i Danmark i 
en årrække. De kan søge dansk statsborgerskab på særlige vilkår gennem 
en administrativ praksis i Indenrigsministeriet inden deres fyldte 21 år. 

I 1998 blev Integrationsloven indført, og Danmark fik hermed en samlet lov 
om integration af udlændinge. Loven omfatter alle nytilflyttede, hvad enten 
de er familiesammenførte eller flygtninge. Loven indfører et 3-årigt introduktionsprogram, der indeholder kursus i samfunds- forståelse, danskundervisning og aktivering. Målsætningen er at gøre de nytilflyttede selvforsørgende. Loven indfører desuden den såkaldte introduktionsydelse, 
som er en særlig overførselshjælp til personer omfattet af introduktions-
programmet. Flygtninge indplaceres nu i landets kommuner efter en kvoteordning. 

 

Danmarks Riges Grundlov   

Grundloven indeholder ikke direkte bestemmelser vedrørende udlændinge i Danmark, men følgende to paragrafer har alligevel indflydelse:

§ 29, stk. 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

§ 44. Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.

 

Udlændingeloven   

Midlertidig opholdstilladelse   

§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse til en 
udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, 
men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage 
til sit hjemland. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.

Stk. 3. Opholdstilladelse kan nægtes, såfremt udlændingen allerede har 
opnået beskyttelse i et andet land eller på grund af længerevarende ophold, derboende nære slægtninge eller andre tilsvarende forhold har nærmere tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, som ikke befinder sig her i landet, såfremt Danmark på grund af udlændingens tidligere længerevarende lovlige ophold her i landet, herboende nære slægtninge eller anden tilsvarende tilknytning må anses for nærmest til at yde den pågæld-
ende beskyttelse. Reglen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på udlændinge, 
der opholder sig i et andet EF-land.

Stk. 5. Til en udlænding, der er afvist eller udvist i henhold til § 48 a, stk. 1, gives der kun opholdstilladelse efter stk. 4.

§ 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale. 

§ 9. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til:

1) En udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret.

2) En udlænding over 25 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller 
fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 25 år, der
a) har dansk indfødsret
b) har indfødsret i et af de nordiske lande
c) har opholdstilladelse efter §§ 7-8 eller
d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 
3 år.

3) Mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver.

4) Forældre over 60 år til et dansk eller nordisk barn eller et barn med opholdstilladelse efter §§ 7-8.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til andre udlændinge:

1) Hvis udlændingen uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde har nær familiemæs-
sig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person.

2) Hvis udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig 
i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.

3) Hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn 
taler for at imødekomme ansøgningen.

4) Hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor, herunder at udsendelse, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder.

5) Hvis en udlænding med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. uden for 
de i § 7, stk. 1 og 2 nævnte tilfælde eller en udlænding fra Kosovo-provinsen 
i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovo-
provinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylan-
søger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

6) Hvis en udlænding fra Den Føderative Republik Jugoslavien (Serbien- Montenegro), der her i landet har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 inden den 11. oktober 1995, og som er blevet meddelt 
endeligt afslag på den pågældende ansøgning, ikke for tiden kan indrejse 
i Den Føderative Republik Jugoslavien (Serbien-Montenegro).

7) Hvis en udlænding over 18 år uden for de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år, der er omfattet 
af stk. 1, nr. 2, litra a-d, og ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal betinges af, at den 
person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at 
være i stand hertil.

Permanent opholdstilladelse   

§ 11. Opholdstilladelse efter §§ 7-9 gives med henblik på varigt eller midler-
tidigt ophold her i landet. En opholdstilladelse kan tidsbegrænses.

Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på 
varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter § 19.

Stk. 3. Efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9, stk. 1 og 2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år, 
jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Uanset at betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt, kan der efter ansøg-
ning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at den pågældende 
udlænding

1) har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter lov om integration af udlændinge i Danmark eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et 
andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 7,

2) under sit ophold her i landet inden for en af indenrigsministeren fastsat periode ikke er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, 
for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf. 
stk. 7, og

3) ikke har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige, jf. stk. 6 og 7.

Udvisning af udlændinge   

§ 22. En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de 
sidste 7 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 kan udvises, hvis

1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, 
for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 
2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført 
en straf af denne varighed,

3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, 
for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 
eller § 191 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

5) udlændingen efter § 59, stk. 5, eller straffelovens § 125 a idømmes 
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller 
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have 
medført en straf af denne karakter,

6) udlændingen efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2, § 180, § 181, 
§ 183 a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216, § 222, § 224, jf. §§ 216 og 222, 
og § 225, jf. §§ 216 og 222, samt § 237, § 245, § 246, § 252, stk. 2, § 261, stk. 2, § 276, jf. § 286, §§ 278-284, jf. § 286, og § 288 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-
hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en 
straf af denne karakter. 

§ 23. En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de 
sidste 3 år, kan udvises

1) af de grunde, der er nævnt i § 22,

2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af 
denne varighed,

3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af 
mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller 
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have 
medført en straf af denne varighed,

4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel 
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af 
denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf 
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af 
denne karakter. 

§ 24. Andre udlændinge kan udvises

1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23,

2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller 
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf 
af denne karakter. 

§ 25. En udlænding kan udvises, når dette findes påkrævet af hensyn til 
statens sikkerhed.

§ 25 a. En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i 
længere tid end de sidste 6 måneder, kan endvidere udvises, hvis:
1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for 
overtrædelse af straffelovens §§ 276-284 eller toldlovens § 73, stk. 2, jf. 
stk. 1, nr. 1, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen 
eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det 
strafbare forhold,
2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket 
mistanke.

Stk. 2. Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold 
her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:
1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at 
antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.
2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet 
og til hjemrejsen. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog 
ikke udvises af denne grund.
3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her 
i landet.

§ 25 b. En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i 
landet uden fornøden tilladelse. 26. Ved afgørelsen om udvisning skal der 
tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, 
navnlig på grund af.
1) udlændingens tilhørsforhold til det danske samfund, herunder om udlændingen er kommet her til landet som barn eller ganske ung,
2) varigheden af udlændingens ophold her i landet,
3) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,
4) udlændingens tilknytning til herboende personer,
5) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer,
6) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller 
andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og
7) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte 
tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen 
kan ventes at tage ophold.

Stk. 2. En udlænding kan udvises efter § 22, nr. 4-6, medmindre de i 
stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.


Transport af illegale indvandrere    

§ 43, Stk. 3. Føreren og den, der har rådighed over et skib eller luftfartøj, 
som har bragt en udlænding her til landet, samt dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten at sørge for udlændingens udrejse, såfremt udlændingen bliver afvist, overført eller tilbageført efter 
reglerne i kapitel 5 eller 5 a. De har endvidere pligt til at erstatte statens 
udgifter ved rømte eller agterudsejlede besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet eller luftfartøjet eller udsendelse. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser 
om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning.

Stk. 4. Den, der har bistået en udlænding med ulovligt at indrejse eller 
opholde sig her i landet, og den, der har beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved 
udlændingens ophold og udrejse.

 

Integrationsloven   

§ 1.
Lovens formål er gennem en integrationsindsats at:
1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse 
på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,
2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende, og
3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.

§ 2. Loven gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås i denne lov flygtninge og indvandrere, jf. stk. 2, med 
lovligt ophold i Danmark.  

§ 6.
Udlændingestyrelsen udsender hvert år senest den 1. april meddelelse 
om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i hvert af de kommende tre år (landstallet). Landstallet 
kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis forholdene gør det nødvendigt.

§ 7. Kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner skal søge at aftale boligplaceringen inden for de enkelte amter 
og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert af de kommende tre 
år af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet, jf. § 6 (aftalte amts-
kvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 1. juni hvert 
år.

§ 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning 
træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den på-
gældende skal tage bopæl (visitering).


Introduktionsprogram

§ 16.
Udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse 
af ansvaret er fyldt 18 år, skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbe-
styrelse tilrettelagt introduktionsprogram.     

Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter kursus i samfundsforståelse, jf. 
§ 20, danskundervisning, jf. §§ 21 og 22, og aktivering, jf. §§ 23 og 24. Omfang og indhold af introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding fastlægges i en individuel handlingsplan, jf. § 19.

Stk. 3. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, 
at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

Stk. 4. Introduktionsprogrammet har en varighed på tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

§ 17. Introduktionsprogrammet for udlændinge, der tilbydes aktivering i 
medfør af § 23, skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 30 timer pr. uge.

§ 18. En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i 
en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender 
at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, 
skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, 
eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.


Kursus i samfundsforhold

§ 20.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde udlændinge omfattet af § 16 et 
kursus i forståelsen af danske samfundsforhold m.v. Kurset skal have en varighed af mindst 20 timer.


Aktivering

§ 23.
Udlændinge, der i medfør af § 25 er berettiget til introduktionsydelse, 
skal af kommunalbestyrelsen tilbydes aktivering. Aktiveringen tilrettelægges i overensstemmelse med den enkelte udlændings handlingsplan, 
jf. § 19.

Stk. 2. Aktivering kan omfatte en eller flere af følgende typer aktiviteter:
1) Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker.
2) Ordninger om jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov 
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jobtræning med løntilskud og virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 12-14, 22 og 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
3) Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.
4) Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og uddannelse.
5) Frivillige og ulønnede aktiviteter efter udlændingens eget ønske, som kommunalbestyrelsen anser for at have samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.
6) Voksen- eller efteruddannelse efter udlændingens eget ønske, som er omfattet af de regler om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse (positivlisten), og som arbejdsministeren fastsætter i medfør af § 27, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og § 3, stk. 4, i lov om orlov.

 

Lov om dansk indfødsret  

Cirkulære nr. 90 af 16. juni 1999 
om dansk statsborgerskab og naturalisation 

§ 1.
Naturalisation kan meddeles til personer, der opfylder cirkulærets retningslinier for så vidt angår ophold, alder, vandel, restancer til det offentlige samt sprogfærdigheder.

Stk. 2. Det er endvidere en forudsætning, at ansøgeren er indforstået med at give afkald på sit hidtidige statsborgerskab. Hvis ansøgeren ikke automatisk mister sit hidtidige statsborgerskab ved naturalisationen, stilles der krav om løsning fra det hidtidige statsborgerskab som betingelse for erhvervelsen af dansk statsborgerskab.

Stk. 3. Krav om løsning stilles dog ikke over for personer med flygtninge-
status her i landet eller over for personer fra lande, hvor det erfaringsmæssigt 
er umuligt eller forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst. Det samme gælder, hvis en ansøger har fået afslag på løsning, eller hvis det 
er dokumenteret, at den pågældende har gjort et seriøst, men forgæves f
orsøg på at blive løst fra sit hidtidige statsborgerskab.

§ 2. Naturalisation meddeles ved lov efter Folketingets bestemmelse. De retningslinier, der er beskrevet i cirkulæret, kan kun fraviges af Folketinget.

§ 3. Det er en betingelse for naturalisation, at ansøgeren har tilladelse til varigt ophold her i landet. Den forlangte opholdsperiode, jf. §§ 4-8, regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren første gang har fået opholdstilladelse. Med und-
tagelse af de tilfælde, der er omtalt i § 5, stk. 4, § 10 og § 12, 1. pkt, er det endvidere en forudsætning for naturalisation, at ansøgeren har ophold her i landet.

§ 4. Statsborgere fra de nordiske lande skal have opholdt sig lovligt her i 
landet uafbrudt i mindst 2 år, andre udlændinge i mindst 7 år. Statsløse personer samt personer, der er anerkendt som flygtninge i henhold til FN-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling, og personer, som må sidestilles hermed, kan naturaliseres efter 6 års uafbrudt ophold her i landet.

§ 5. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, kan naturaliseres efter 4 års uafbrudt ophold her i landet, når ægteskabet har bestået i 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 5 års ophold her i landet og ved 
1 års ægteskab kræves 6 års ophold.

Stk. 2. Op til 1 års samliv inden ægteskabets indgåelse ligestilles med ægteskab i den pågældende periode.

§ 6. Har ansøgerens ophold i Danmark været afbrudt af ophold i udlandet, 
kan naturalisation kun meddeles, hvis ansøgerens sammenlagte ophold her 
i landet mindst udgør den periode, der er nævnt i § 4 eller § 5, og det må lægges til grund, at ansøgeren har til hensigt at blive her i landet.

§ 17. Ansøgere, der er straffet, kan ikke naturaliseres før udløbet af en vis karenstid, der er afhængig af straffens strenghed, jf. oversigten i bilaget til cirkulæret.

Stk. 2. Er ansøgeren straffet flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang. Kun sanktioner, der i sig selv udløser karenstid, har gentagelsesvirkning.

Stk. 3. Ansøgere, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke naturaliseres.

§ 18. Der kan ikke meddeles naturalisation til ansøgere, der er i restance 
med hensyn til

1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik,

2) tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand,

3) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

4) daginstitutionsbetaling,

5) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte,

6) tilbagebetaling af boligindskudslån, eller

7) skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.

§ 23. Det er en betingelse for naturalisation, at ansøgeren uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan 
deltage ubesværet i en almindelig samtale på dansk.

Stk. 2. Ansøgere, der ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan dog naturaliseres, hvis vedkommende

1) er over 65 år og har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år, eller

2) på grund af psykisk sygdom, f.eks. som følge af tortur, ikke vil være i stand til at lære dansk i tilstrækkelig grad, eller

3) på grund af fysisk eller psykisk sygdom eller handicap er ude af stand til at tale eller kun i ringe grad besidder et talesprog.

Stk. 3. De forhold, der er omtalt i stk. 2, nr. 2 og 3, skal være dokumenteret 
ved erklæring fra en speciallæge. Den i stk. 2, nr. 2 omhandlede tilstand kan endvidere være dokumenteret ved erklæring fra en psykolog eller et tortur-
center.

§ 24. Ansøgning om naturalisation indgives på et særligt ansøgningsskema 
til politimesteren i den politikreds, hvor ansøgeren bor. Ansøgere, der bor i Københavns Kommune, indgiver ansøgningen til Politidirektøren i København.

Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om naturalisation betales et gebyr på 
1.000 kr., jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1995.

§ 25. Efter modtagelse af ansøgningen indkalder politiet ansøgeren til en samtale, hvor ansøgerens oplysninger i ansøgningsskemaet gennemgås. Politiet foretager på baggrund af samtalen en vurdering af ansøgerens danskkundskaber, jf. § 23, stk. 1.

LBK nr. 28 af 15/01/1999 (Gældende) &
LOV nr. 1102 af 29/12/1999 (Gældende) (§ 3 & § 12, stk. 4)   

§ 1.
Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen 
er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver 
barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.

Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, 
som havende dansk indfødsret.

§ 2. Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.

§ 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk stats-
borger, eller af en ugift dansk statsborger.

Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2.

§ 3. En udlænding, som er ustraffet og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og som har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 
10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23. år, over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne 
eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive erklæring herom.

Stk. 2. En person, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke erhverve 
dansk indfødsret ved erklæring efter stk. 1. Hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen, kan ny erklæring afgives inden for 1 år efter, at der 
er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 
23 år.

Stk. 3. Er riget i krig, kan en borger i en fjendtlig stat ikke erhverve indfødsret 
i medfør af denne paragraf. Det samme gælder den, der ikke har statsborgerret 
i nogen stat, men senest har været statsborger i en fjendtlig stat.

§ 6. Indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til grundloven.

Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, herunder adoptivbørn, finder reglerne 
i § 5 tilsvarende anvendelse.

§ 7. Dansk indfødsret fortabes af

1. den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykke-
ligt samtykke,
2. den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig 
tjeneste i et andet land,
3. ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af 
dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes 
har del i forældremyndigheden.

§ 11. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i henhold til denne lovs §§ 3, 4, 
10 B og 10 C kan ikke afgives ved værge eller af forældremyndighedens indehaver.

Stk. 2. En erklæring afgivet efter lovens §§ 3, 4, 10 B eller 10 C afvises af 
den myndighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er 
opfyldt. Afvisning af en erklæring kan påklages til Justitsministeriet.

§ 12. Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på 1.000 kr. Justitsministeren fastsætter nærmere regler 
om gebyrets betaling og undtagelser herfra.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen 
af denne lov.

Stk. 3. Justitsministeren kan hos skattemyndigheder og andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at behandle ansøgningerne.

Stk. 4. Til brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3, 4, 10 B og 10 C, kan den myndighed, 
der modtager erklæringen, indhente oplysninger, også i elektronisk form, 
fra Det Centrale Kriminalregister.

Stk. 5. Erklæringer om forhold, der omfattes af denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, herunder erklæringer afgivet til brug ved ansøgninger om indfødsret eller om bevis for indfødsret, kan kræves afgivet på tro og love.

 

Genevekonventionen (af 28. juli 1951) 

ARTIKEL 1 - Bestemmelse af udtrykket "flygtning"
A. For nærværende konventions formål skal udtrykket "flygtning" finde anvendelse på enhver person, der:

(1) i henhold til aftalerne af 12. maj 1926 og 30. juni 1928, konventionerne af 
28. oktober 1933 og 10. februar 1938, protokollen af 14. september 1939 eller den Internationale Flygtningeorganisations statutter er blevet betragtet som flygtning,

de af den Internationale Flygtningeorganisation i dennes virksomhedsperiode trufne afgørelser om, at en person ikke kan anerkendes som flygtning, skal 
ikke være til hinder for, at den pågældende, når han opfylder de i dette afsnit under stk. 2 anførte betingelser, anerkendes som flygtning;

(2) på grund af begivenheder, indtrådt inden den 1. januar 1951, og som følge 
af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, 
sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er 
i stand til - eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse; eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig udenfor det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt ikke ønsker - at vende 
tilbage dertil.

Med hensyn til en person, der har statsborgerret i mere end eet land, skal udtrykket "det land, i hvilket han har statsborgerret" betyde hvert af de lande, 
i hvilke han har statsborgerret. En person skal således ikke betragtes som værende uden beskyttelse fra det land, i hvilket han har statsborgerret, 
såfremt han uden gyldig grund, der udspringer af velbegrundet frygt, har 
undladt at søge beskyttelse fra et af de lande, i hvilke han har statsborgerret.

ARTIKEL 2 - Almindelige forpligtelser
Der påhviler enhver flygtning forpligtelser overfor det land, i hvilket han befinder sig, herunder navnlig at han retter sig efter dets love og bestemmelser såvel 
som efter foranstaltninger, truffet til opretholdelse af den offentlige orden.

ARTIKEL 3 - Forskelsfri behandling af flygtninge
De kontraherende stater skal anvende denne konventions bestemmelser på flygtninge uden nogen forskel med hensyn til race, religion eller oprindelses-
land.

ARTIKEL 23 - Offentlig understøttelse
Med hensyn til hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater ind-
rømme flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, samme behandling 
som deres egne statsborgere.

ARTIKEL 27 - Identitetspapirer
De kontraherende stater skal udstede identitetspapirer til enhver flygtning indenfor deres område, som ikke er i besiddelse af gyldigt rejsedokument.

ARTIKEL 32 - Udvisning
1. De kontraherende stater må ikke udvise en flygtning, der lovligt befinder 
sig på deres område, undtagen af hensyn til den nationale sikkerhed eller 
den offentlige orden.

ARTIKEL 33 - Forbud mod udvisning eller afvisning
1. Ingen kontraherende stat må på nogen måde udvise eller afvise en 
flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville 
være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold 
til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser.

2. Nærværende bestemmelse kan dog ikke påberåbes af en flygtning, som 
med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land.

 

Dublinkonventionen   

    2. Formålet med konventionen er at fastslå princippet om, at én og kun 
én medlemsstat, der udpeges efter konventionens kriterier (familiemæssig tilknytning , udstedelse af opholdstilladelse, udstedelse af visum, legal 
indrejse, illegal indrejse, humanitære grunde), skal have ansvaret for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af EU-medlemsstaterne.

    3. Som følge af ikrafttrædelsen af EF-asylkonventionen fastsættes følgende, ændrede regler for politikredsenes behandling af sager, hvor en udlænding ansøger om asyl:

    a) Efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 48 a, stk. 1, der 
erstatter den hidtil gældende bestemmelse i § 48, stk. 2, træffer Udlændinge-
styrelsen afgørelse om overførsel eller tilbageførsel efter reglerne i lovens 
kapitel 5 a eller om afvisning efter reglerne i kapitel 5 eller udvisning efter 
§ 24 , nr. 5, og i givet fald udsendelse, når en udlænding ansøger om asyl.

Ansøger en udlænding derfor om asyl på grænsen eller efter indrejsen, 
skal udlændingen til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse efter § 48 a, 
stk. 1, snarest afhøres udførligt til rapport om identitet, rejselegitimation, eventuelt visum eller opholdstilladelse, rejserute fra hjemlandet, eventuel tilknytning til Danmark eller til et eller flere andre lande (familiemæssig tilknytning, opholdstilladelse, visum eller asylansøgning m.v.) samt eventuel dokumentation herfor. Der må derimod ikke ske afhøring om udlændingens motiv til at ansøge om asyl. Afhøring herom vil i givet fald ske i Udlændingestyrelsen. 

b) Indgives ansøgningen om asyl til politiet ved indrejsen  

  • i Københavns Lufthavn i Kastrup
  • ved den dansk-tyske landegrænse
  • ved færgeankomst fra et andet nordisk land skal politikredsen snarest forelægge sagen for Udlændingestyrelsen.

Påklager udlændingen afgørelsen, sendes sagen til Udlændingestyrelsen 
med henblik på indbringelse for Indenrigsministeriet. Klage har ikke opsæt-
tende virkning med hensyn til gennemførelsen af ud- eller afvisningen.

Når en politikreds forestår udsendelsen, skal politikredsen pr. telefax under-
rette Udlændingestyrelsen og Rigspolitichefen, Afdeling E, Den centrale Politiafdeling, om udsendelsen og udgiften herved. Ved påklage vedlægges forkyndelsesblanket og kopi af politirapporter tillige med eventuel oplysning 
om udlændingens adresse eller opholdssted. Beslutter Udlændingestyrelsen, 
at udlændingen kan få indrejsetilladelse med henblik på behandling af ansøgningen (normalprocedure), overgives den pågældende til Rigspolitichefen, Afdeling E, Den centrale Politiafdeling, efter nærmere aftale, jf. Kundgørelse B nr. 49, pkt. 4. c) 

Indgives ansøgningen om asyl til politiet uden for de tilfælde, der er nævnt i 
pkt. b) overgives udlændingen efter foretaget afhøring til Rigspolitichefen, Afdeling E, Den centrale Politiafdeling, efter nærmere aftale, jf. Kundgørelse 
B, nr. 49, pkt. 4. Den centrale Politiafdeling varetager herefter den videre sagsbehandling , herunder forelæggelsen af sagen for Udlændingestyrelsen. 

4. For så vidt angår optagelse af fingeraftryk og personfotografi finder rigspolitichefens rundskrivelser af 26. juli 1995, 25. juni 1997 og 2. juli 1997 anvendelse. De nævnte rundskrivelser vil blive sammenskrevet i en kund-
gørelse.

 

 

LUK VINDUE